Autisme og seksualitet: intimitet, sansning og kommunikation

Seksualitet hos mennesker med autisme er et emne, der næsten aldrig bliver talt om – hverken i behandlingssystemet, i parterapien eller i offentligheden.

Det er et problem, for mennesker med autiste har præcis samme behov for nærhed, lyst og intimitet som alle andre, men møder ofte særlige udfordringer, der sjældent får ord.

Resultatet er, at mange sidder alene med spørgsmål, de aldrig har kunnet stille nogen. Som både speciallæge i psykiatri og klinisk sexolog vil jeg her belyse feltet – med respekt, konkrethed og uden fordømmelse.

Bemærk: Blogindlægget tiltænkte som generel information og erstatter ikke individuel rådgivning.

Patienter med autisme er lige så forskellige som alle andre

Lad os slå det fast med det samme: Der findes ingen "autistisk seksualitet". Nogle har stor lyst, andre lille; nogle er meget optaget af sex, andre slet ikke; nogle er i faste forhold, andre foretrækker at være alene.

Ét mønster træder dog frem i forskningen: Blandt mennesker med autisme er der en større spredning i seksuel orientering og kønsidentitet end i baggrundsbefolkningen. Flere store studier har fundet, at mennesker med autisme oftere identificerer sig som ikke-heteroseksuelle og oftere oplever variation i kønsidentitet (Pecora, Mesibov og Stokes, 2016; Weir, Allison og Baron-Cohen, 2021; George og Stokes, 2018). Det vigtige budskab er ikke tallene i sig selv, men at hele spektret er normalt – og at autisme hverken udelukker et rigt seksualliv eller gør bestemte behov forkerte.

Forklaringen ligger delvist i at mennesker med autisme er mindre optaget med at skulle følge "normen i samfundet".

Myten om den aseksuelle autist

En udbredt misforståelse er, at mennesker med autisme ikke er interesserede i sex eller intimitet. Det billede holder ikke. Forskning viser, at langt de fleste mennesker med autisme har seksuelle behov, fantasier og ønsker om nærhed – og at de, der ikke får dem indfriet, ofte oplever det som et savn (Byers, Nichols og Voyer, 2013). Nogle er ganske rigtigt aseksuelle – men det er en normal variation, ikke en konsekvens af diagnosen.

Hvad kan gøre intimitet særligt udfordrende?

Sansning

Seksualitet er i sin kerne sanselighed – og netop sanserne kan være anderledes ved autisme. Ændret sansebearbejdning er et gennemgående træk ved autisme (Robertson og Baron-Cohen, 2017). Det betyder, at berøring, der for andre er behagelig, kan opleves ubehagelig, kildende eller direkte overvældende; at bestemte lyde, lugte, lys kan forstyrre nærvær; og at sensorisk overbelastning midt i en intim situation kan gøre det umuligt at være til stede. Omvendt kan andre sanseindtryk – et bestemt tryk, en bestemt rytme, en kendt tryghed – være netop det, der skaber ro og nydelse. At kende sine egne sansepræferencer er her en styrke, ikke en begrænsning.

Kommunikation og de uskrevne regler

Meget omkring intimitet bygger på indforståethed, kropssprog, antydninger og uudtalte signaler – præcis det, der kan være svært at aflæse ved autisme. Hvornår har den anden lyst? Hvad betyder et bestemt blik eller tonefald? Hvornår går man fra det ene til det andet? Denne konstante usikkerhed kan skabe misforståelser, præstationsangst eller tilbagetrækning. Men her ligger også en pointe, der er værd at fremhæve: Tydelig, direkte kommunikation om lyst og grænser er ikke uromantisk. Den er en gave, der skaber tryghed for begge parter.

Behov for forudsigelighed

Spontanitet fremhæves ofte som selve idealet omkring sex. Men for mange med autisme er det netop det uforudsigelige, der skaber utryghed og slukker lysten. Rammer, aftaler og en vis forudsigelighed kan gøre intimitet tryg og nydelsesfuld i stedet for angstfyldt. At have et godt sexliv "efter aftale" er ikke ringere end et spontant – det er en fuldt legitim og velfungerende måde at være seksuel på.

Sårbarhed og samtykke – et vigtigt emne

Et vigtigt og underbelyst forhold er, at mennesker med autisme – særligt piger og kvinder – har øget risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb og krænkelser (Pecora et al., 2016).

Vanskeligheder med at aflæse andres intentioner, en tillært tendens til at føje andre for at passe ind, og udfordringer med at afkode uskrevne sociale spilleregler kan gøre det sværere at genkende faresignaler og at sætte grænser. Derfor er tydelig, konkret viden om samtykke, grænser og sunde relationer ikke blot nyttig, men beskyttende.

Vejen til et godt seksualliv

•      Selvkendskab først: At forstå egen krop, egne sansepræferencer og egne grænser – gerne gennem autosensualitet, en tryg og systematisk udforskning af egen krop uden præstationskrav – er et stærkt fundament. Jeg har skrevet særskilt om autosensualitetstræning.

•      Tydelig kommunikation med en partner: At sætte ord på lyst, grænser og præferencer direkte – frem for at gætte eller forvente, at det aflæses – forebygger misforståelser og skaber tryghed for begge.

•      Sansevenlige rammer: Tilpas lys, lyd, og berøring, så sanserne understøtter intimiteten i stedet for at forstyrre den.

•      Forudsigelighed er tilladt: Aftaler og rammer omkring intimitet er en fuldgyldig måde at skabe tryghed og nydelse på.

Når medicin også spiller ind

Mange mennesker med autisme er samtidig i behandling for fx angst eller depression, og en del antidepressiva (SSRI) kan i sig selv dæmpe lyst og seksuel respons.

Oplever du ændringer i dit sexliv efter opstart af medicin, er det en behandlingsopgave – ikke en privatsag, du skal bære alene. Ofte kan der justeres i dosis, uden at den gavnlige virkning mistes. Jeg har skrevet et separat indlæg om nedsat sexlyst af antidepressiv medicin.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at være aseksuel, når man har autisme?

At have lav eller ingen seksuel lyst – herunder at være aseksuel – er en normal variation, som ses hos både autister og ikke-autister. Det er hverken en fejl eller noget, der skal "behandles", medmindre du selv oplever det som et problem.

Kan sansefølsomhed gøre sex ubehageligt?

Ja, for nogle. Men med kendskab til egne sansepræferencer og tilpassede rammer kan intimitet blive både tryg og nydelsesfuld. Det er præcis noget, et sexologisk forløb kan hjælpe med.

Kan man få sexologisk hjælp, der tager højde for autisme?

Ja. En sexologisk tilgang tilpasset autisme – med tydelighed, konkrethed, respekt for sansning og forudsigelighed samt fokus på samtykke – kan gøre en stor forskel.

Har du brug for hjælp? Som speciallæge i psykiatri og klinisk sexolog kan jeg hjælpe med både de psykiske, de sansemæssige og de seksuelle aspekter i ét samlet forløb –med kort ventetid, i Odense eller online. Kontakt mig via kontaktformularen, hvis du vil høre mere.

Referencer

Byers, E.S., Nichols, S. og Voyer, S.D. (2013) ‘Challenging stereotypes: sexual functioning of single adults with high functioning autism spectrum disorder’, Journal of Autism and Developmental Disorders, 43(11), s. 2617–2627.

George, R. og Stokes, M.A. (2018) ‘Sexual orientation in autism spectrum disorder’, Autism Research, 11(1), s. 133–141.

Kinnaird, E., Stewart, C. og Tchanturia, K. (2019) ‘Investigating alexithymia in autism: a systematic review and meta-analysis’, European Psychiatry, 55, s. 80–89.

Pecora, L.A., Mesibov, G.B. og Stokes, M.A. (2016) ‘Sexuality in high-functioning autism: a systematic review and meta-analysis’, Journal of Autism and Developmental Disorders, 46(11), s. 3519–3556.

Robertson, C.E. og Baron-Cohen, S. (2017) ‘Sensory perception in autism’, Nature Reviews Neuroscience, 18(11), s. 671–684.

Weir, E., Allison, C. og Baron-Cohen, S. (2021) ‘The sexual health, orientation, and activity of autistic adolescents and adults’, Autism Research, 14(11), s. 2342–2354.