"Min chef siger, jeg er stresset. Min kone siger, jeg er nok depressiv. Selv synes jeg bare, jeg er færdig. Jeg kan ikke kende forskel længere – og jeg ved ikke, hvem jeg skal søge hjælp hos. Er det bare stress der går over?" Det er et af de spørgsmål, jeg oftest møder, og det er ikke et akademisk spørgsmål. Svaret afgør, om det er arbejdssituationen eller behandlingen, der først skal ændres – og de to indsatser peger i hver sin retning. Kort svar: Det centrale spørgsmål er,

"Når jeg endelig har fået styr på det ene katastrofetanke, står der et nyt og venter. Min mand siger, jeg opfinder ting at være bange for. Men sådan føles det ikke – det føles, som om jeg er den eneste, der tænker realistisk." Generaliseret angst er den mest oversete af angstlidelserne. Ikke fordi den er sjælden, men fordi den ser ud som personlighed – som at være "en bekymret type", én der er bare konstant nervøs. Mange lever med den i årtier uden at få den behandlet. Kort s

"Min studievejleder sagde, at jeg kunne få forhøjet SU, fordi jeg har ADHD. Så søgte jeg – og fik afslag efter tre måneder. Jeg forstår ikke hvorfor, når jeg nu har diagnosen." Sådan lyder det ofte, når studerende spørger mig til råds. Og forvirringen er forståelig, for der cirkulerer mange misforståelser om denne ordning – ikke mindst den grundlæggende: at diagnosen i sig selv giver adgang. Det gør den ikke. Kort svar: Ordningen hedder handicaptillæg til SU, og den findes –

Gymnasiet gik nogenlunde. Så begyndte studiet – og pludselig var der ingen, der tjekkede, om du var mødt op, ingen der samlede afleveringer ind, og fire måneder til eksamen. For mange voksne er det netop her, ADHD’en bliver meget synlig for første gang. Kravene er også større - og uden den ydre struktur bliver ADHD´en mere udtalt. Kort svar: Studielivet er den situation, hvor ADHD ofte mærkes tydeligst – al struktur er væk, og alt ansvar ligger hos den studerende. Forskningen

Uro i kroppen. Svært ved at koncentrere sig. Dårlig søvn. Følelser, der kommer for hurtigt og for kraftigt. Eller netop det, at man har svært ved at føle noget. Symptombilledet kan tilhøre både ADHD og en traumereaktion – og forskellen er ikke altid åbenlys, heller ikke for erfarne behandlere. Kort svar: De to deler mange symptomer – koncentrationsbesvær, uro, søvnproblemer og følelsesmæssig ustabilitet. Det afgørende er, om vanskelighederne har været der siden barndommen (AD

"Jeg kan ikke huske noget, jeg kan ikke koncentrere mig, og jeg er fuldstændig tømt." Sådan lyder det både fra den sygemeldte med stressbelastning og fra én med uopdaget ADHD. Symptombilledet overlapper så meget, at det ene jævnligt bliver forvekslet med det andet – og det har konsekvenser, fordi behandlingen er forskellig. Hvorfor ligner de hinanden? Længerevarende stressbelastning påvirker netop de kognitive funktioner, ADHD også udfordrer. Et svensk studie sammenlignede pa

Kort svar: Nej, det er ikke for sent. ADHD er en medfødt tilstand og ofte livslangt, og der findes ingen øvre aldersgrænse for udredning. Forskningen viser, at omkring 2 % af voksne over 50 har ADHD-symptomer på diagnoseniveau – men at kun cirka hver tiende af dem nogensinde får diagnosen stillet. En udredning sent i livet kan give både en forklaring på et helt livsforløb og adgang til behandling, der stadig virker. "Jeg er 58. Er det ikke for sent nu?" Spørgsmålet kommer oft

"Jeg ved godt, hvad jeg skal. Jeg ved, det bliver værre af at vente. Og alligevel sidder jeg her." Udsættelsesadfærd er en af de mest udbredte og mest skamfulde oplevelser hos voksne med ADHD. Og den er sjældent et spørgsmål om dovenskab eller manglende vilje – tværtimod handler det ofte om mennesker, der har prøvet at tage sig sammen i årevis. Hvad siger forskningen – og hvad siger den ikke? Her er det vigtigt at være præcis. Udsættelsesadfærd er ikke et officielt ADHD-sympt

De fleste kender billedet af det urolige barn, der ikke kan sidde stille. Men hos voksne ser ADHD ofte helt anderledes ud – og netop derfor lever mange i årtier uden at vide, hvad der ligger bag. Her er 15 tegn, fordelt på de tre områder, symptomerne typisk viser sig på. Uopmærksomhed 1. Du mister tråden midt i en samtale – også når emnet egentlig interesserer dig. 2. Du læser den samme side flere gange uden at opfatte indholdet. 3. Aftaler, mails og regninger falder

"Jeg har jo venner og øjenkontakt – så kan det vel ikke være autisme?" Der er mange der tænker sådan. Men de klassiske lærebogsbeskrivelser er skrevet ud fra, hvordan autisme ser ud hos drenge i skolealderen. Hos voksne, der har haft årtier til at lære sig strategier, ser billedet markant anderledes ud. Desuden autisme er en spektrumlidelse, det vil sige at det varierer meget i graden af udfordringer i forhold til gensidig kommunikation med andre. Ni tegn, der sjældent nævnes

Koncentrationsbesvær, indre uro, rastløshed og søvnproblemer. Symptomerne kan tilhøre både ADHD og en angstlidelse – og derfor bliver mange voksne behandlet i årevis for det ene, mens det andet overses. Her er de spørgsmål, der i praksis skiller de to ad. De fire skillelinjer 1. Hvornår startede det? ADHD er en udviklingsforstyrrelse og skal kunne spores tilbage til barndommen. Angstlidelser debuterer senere og kommer oftest i afgrænsede perioder. Spørgsmålet "har det altid v

"Jeg kan ikke slukke for det." Det er den sætning, jeg oftest hører, når voksne med ADHD skal beskrive, hvad der belaster dem mest. Ikke koncentrationsbesværet. Ikke rastløsheden. Men den konstante indre støj: tanker, der kører hele tiden, springer fra emne til emne, og der er flere tankerækker – også når man bare gerne vil læse en side i en bog eller falde i søvn. Længe blev det betragtet som en bibemærkning i ADHD-behandlingen. Det gør det ikke længere. Forskningen i de sen

Arbejdslivet er for mange voksne med ADHD det sted, hvor diagnosen mærkes mest tydeligt. Deadlines, åbne kontorlandskaber og mails, der hober sig op – en moderne arbejdsplads er nærmest designet til at udfordre en ADHD-hjerne. Men med de rette rammer kan de samme mennesker levere noget, kollegerne ikke kan. Her er de vigtigste udfordringer, styrker og løsninger kort fortalt. Udfordringer og styrker De typiske vanskeligheder er opgavestart og prioritering, ringe fornemmelse af

Der er en sammenhæng, som alt for sjældent bliver talt højt om – både i behandlingssystemet og ved middagsbordene: Mennesker med ADHD har en markant øget risiko for at udvikle et problematisk forhold til alkohol. Det er ikke et spørgsmål om svag karakter. Det er et forudsigeligt mønster med en biologisk og psykologisk logik – og netop derfor kan der gøres noget ved det. Hvad viser forskningen? Sammenhængen er veldokumenteret i begge retninger: Opfølgningsstudier viser, at ADH

"Min søn er lige blevet udredt for ADHD – og jo flere spørgsmål psykologen stillede, desto mere kunne jeg genkende mig selv." Denne situation er en af de allermest almindelige veje til voksenudredning i min klinik. Og det er ingen tilfældighed, for svaret på overskriftens spørgsmål er et klart ja: ADHD er i høj grad arveligt. Hvor arveligt er ADHD? ADHD er en af de mest arvelige tilstande i hele psykiatrien. Tvillinge- og familiestudier har samstemmende vist en arvelighed på

"Jeg tror ikke, jeg har ADHD – jeg er jo ikke hyperaktiv. Måske har jeg ADD?" Sådan indleder mange deres første henvendelse til mig. Forvirringen er fuldt forståelig. Her får du en kort forklaring. Det korte svar ADD kaldes i ICD-10 diagnosesystemet F98.8C Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet – altså ADHD uden symptomer på rastløshed, motorisk uro og konstant energi - hyperaktivitet. Man skelner overordnet mellem 3 fremtrædelsesformer af ADHD: • Overvejende uop

Prisen er et af de første spørgsmål, der melder sig, når man overvejer et privat psykiatrisk forløb – og alligevel er priser ofte overraskende svære at finde hos mange behandlere. I nogle af de større privatpsykiatriske hospitaler, er det næste umuligt at få en samlet pris på et forløb. Priserne kan også variere: f.eks. en udredning for ADHD koster op til 20.000 kr nogle steder, mens hos mig koster det i alt 10.000 kr. Jeg tror på fuld gennemsigtighed. Her får du et komplet o

"Skal jeg have en henvisning fra min læge for at komme til dig?" Det er nok det spørgsmål, jeg oftest besvarer i min indbakke. Svaret er nej – og i dette indlæg forklarer jeg, hvorfor det forholder sig sådan, hvordan det danske system er skruet sammen, og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en privat psykiater uden henvisning. To slags "privatpraktiserende" psykiatere Ordet "privatpraktiserende" dækker i Danmark over to forskellige modeller, og det skaber ofte forvi

Der findes en form for udmattelse, som mange autister kender indefra, men som næsten ingen omkring dem forstår – og som ofte fejltolkes som depression eller "bare stress". Den kaldes autistisk udbrændthed, eller autistic burnout. Selvom begrebet endnu er nyt i forskningen, er fænomenet på fora for mennesker med autisme velkendt og velbeskrevet. Her forklarer jeg, hvad det er, hvorfor det opstår, og hvad der hjælper. Hvad er autistisk udbrændthed? Autistisk udbrændthed er en t

OBS. Jvf. den nye regerings regeringsgrundlag, forventes at Sygesikringsgruppe 2 afskaffes som mulighed pr. 1.1.27. De fleste danskere ved ikke, at de selv kan vælge, hvilken sygesikringsgruppe de vil tilhøre – og at valget kan have stor betydning, hvis man ønsker et forløb hos en privatpraktiserende speciallæge. I dette indlæg forklarer jeg, hvad sygesikringsgruppe 2 er, hvordan du skifter, og hvornår det kan betale sig. Gruppe 1 og gruppe 2 – hvad er forskellen? Gruppe 1 er