Forhøjet SU ved ADHD: sådan fungerer handicaptillægget

"Min studievejleder sagde, at jeg kunne få forhøjet SU, fordi jeg har ADHD. Så søgte jeg – og fik afslag efter tre måneder. Jeg forstår ikke hvorfor, når jeg nu har diagnosen."

Sådan lyder det ofte, når studerende spørger mig til råds. Og forvirringen er forståelig, for der cirkulerer mange misforståelser om denne ordning – ikke mindst den grundlæggende: at diagnosen i sig selv giver adgang. Det gør den ikke.

Kort svar: Ordningen hedder handicaptillæg til SU, og den findes – men den gives ikke for en diagnose. Den gives, hvis din funktionsnedsættelse er så svær, at du er nærmest ude af stand til at have et studiejob. I 2026 er satsen 10.562 kr. om måneden før skat på videregående uddannelser og 6.624 kr. på erhvervsuddannelser. Siden 1. juli 2025 afvises ansøgninger helt, hvis de ikke indeholder lægefaglig journaldokumentation.

Hvad hedder ordningen egentlig?

"Forhøjet SU" er det, folk siger. Det korrekte navn er handicaptillæg til SU, og det administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det er ikke en forhøjelse af din almindelige SU, men et selvstændigt tillæg, du får ved siden af den.

Satserne for 2026 er:

•    Videregående uddannelser: 10.562 kr. pr. måned før skat

•    Danske erhvervsuddannelser (EUD): 6.624 kr. pr. måned før skat

Beløbet er skattepligtigt.

Du kan ikke søge handicaptillæg til gymnasiale uddannelser.

Vær opmærksom på en konsekvens, mange overser: Når du modtager handicaptillæg, bliver dit fribeløb sat ned. Tillægget er nemlig tænkt som kompensation for det, du kunne have tjent ved et studiejob – så du må tjene tilsvarende mindre ved siden af.

Hvem kan få det?

Betingelserne er tre, og de skal alle være opfyldt. Du skal:

1.    Have en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med symptomer af en sværhedsgrad, der gør dig nærmest ude af stand til at have et studiejob – og sværhedsgraden skal være lægefagligt beskrevet.

2.    Modtage SU eller slutlån og opfylde de almindelige SU-betingelser, herunder kravet om studieaktivitet.

3.    Gå på en videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse.

Dertil kommer, at funktionsnedsættelsen som udgangspunkt skal have været til stede i mindst et år, inden du søger.

Den afgørende tommelfingerregel

Her er den formulering, jeg synes flest studerende burde kende, inden de bruger måneder på en ansøgning. Styrelsen skriver det selv ganske direkte: Kan du arbejde 5–6 timer om ugen i studieperioderne – herunder i weekender – eller fuldtid i 5–6 uger i ferierne, er du som udgangspunkt ikke berettiget til handicaptillæg.

Det er en høj tærskel. Den betyder i praksis, at ordningen er målrettet studerende, hvis erhvervsevne er meget betydeligt begrænset – ikke studerende, der har det svært, men klarer sig.

Hvad tæller – og hvad tæller ikke?

Det sidste punkt i højre søjle overrasker mange og er værd at dvæle ved: At du bruger længere tid på studiet, på lektielæsning og på opgaver, giver som udgangspunkt ikke ret til handicaptillæg - det afhænger af at du også har varig funktionsnedsættelse ift at kunne varetage studiejob.

Styrelsen indhenter i øvrigt selv oplysninger om arbejdstimer og indkomst fra Skattestyrelsen. Har du arbejdet i nævneværdigt omfang, efter funktionsnedsættelsen opstod, taler det imod en bevilling.

Hvorfor giver en ADHD-diagnose ikke automatisk adgang?

Fordi ordningen ikke er bygget op om diagnoser, men om funktionsniveau. Styrelsen skriver det eksplicit: Det er ikke muligt at lave en liste over diagnoser, der giver handicaptillæg, og at én studerende har fået bevilget tillæg med en bestemt diagnose betyder ikke, at alle med samme diagnose er berettigede – symptombyrden varierer fra person til person.

Det er faktisk fagligt fornuftigt.

ADHD spænder fra let påvirkning til gennemgribende funktionsnedsættelse, og to mennesker med samme diagnose kan have vidt forskellig arbejdsevne.

Til gengæld gælder det, at flere diagnoser vurderes samlet. Har du både ADHD og fx en angstlidelse, en depression eller autisme, skal du oplyse dem alle og vedlægge dokumentation for hver enkelt – styrelsen vurderer kun de funktionsnedsættelser, du selv har angivet. Det er en af de hyppigste og mest ærgerlige fejl, jeg ser: at man kun søger på ADHD’en, selvom det samlede billede er tungere.

Dokumentationen er det, sagen falder på

Dette afsnit er det vigtigste i hele indlægget. Siden 1. juli 2025 gælder der et minimumskrav: Indeholder ansøgningen ikke lægefaglig journaldokumentation, kan styrelsen afvise at behandle den overhovedet – uden at tage stilling til, om du er berettiget.

Hvad dokumentationen skal indeholde

Ifølge styrelsen bør den som minimum beskrive din diagnose, hvordan tilstanden påvirker dig i hverdagen, hvilken behandling du får, hvad der eventuelt er planlagt – og meget meget gerne, hvordan funktionsnedsættelsen påvirker din erhvervsevne. Det skal fremgå tydeligt, at en læge har skrevet det, med dato, navn og stempel, underskrift eller logo.

Ved psykiske funktionsnedsættelser efterspørger styrelsen konkret: journal fra udredning ved psykiater eller psykiatri, eventuel behandlingsplan, epikrise fra afsluttet forløb, journalnotater fra egen læge hvis behandlingen ligger der – samt dokumentation for eventuel støtte i skole og opvækst.

Du skal ikke betale for ny dokumentation

Dette er værd at fremhæve, fordi der findes tilbud om det modsatte. Styrelsen skriver direkte, at du ikke skal betale penge for ny lægefaglig dokumentation, men vedlægge det, du allerede har eller gratis kan få adgang til. Konkret kan du hente journaler og epikriser fra din læge eller på sundhed.dk med MitID, hvis du har været i offentlig behandling, og du kan bede din speciallæge eller egen læge om aktindsigt i den del af journalen, der handler om din funktionsnedsættelse.

Har du følsomme oplysninger i journalen – detaljer om traumatiske oplevelser, oplysninger om andre personer – må du gerne overstrege dem.

Hvis du får afslag

Du kan klage over afgørelsen. Bliver ansøgningen derimod afvist, fordi dokumentationen ikke levede op til minimumskravene, kan du søge igen med den rette dokumentation – men vær opmærksom på, at tillægget så først gælder fra det nye ansøgningstidspunkt. Det er derfor, det kan betale sig at få dokumentationen på plads første gang.

Overvej også, om der er andre relevante ordninger. Specialpædagogisk støtte (SPS) har andre og lempeligere kriterier og kan blandt andet give studiestøttetimer – det har jeg skrevet mere om i indlægget om ADHD hos studerende. Er du kommet bagud på grund af sygdom, findes desuden muligheden for ekstra SU-klip.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få handicaptillæg alene på grund af ADHD?

Ikke automatisk. Det afhænger af, hvor svært din funktion er påvirket, og om det er lægefagligt dokumenteret. Diagnosen alene er ikke tilstrækkelig.

Hvor meget er handicaptillægget i 2026?

10.562 kr. om måneden før skat på videregående uddannelser og 6.624 kr. på erhvervsuddannelser. Beløbet er skattepligtigt, og dit fribeløb sættes samtidig ned.

Skal jeg have en ny lægeerklæring?

Styrelsen anbefaler udtrykkeligt, at du ikke betaler for ny dokumentation, men bruger dine eksisterende journaloplysninger – fra sundhed.dk eller ved aktindsigt hos din behandler.

Kan jeg søge, hvis jeg lige er blevet udredt?

Funktionsnedsættelsen skal som udgangspunkt have været til stede i mindst et år inden ansøgningen. Det er tilstandens varighed, der tæller – ikke hvornår diagnosen blev stillet. Har du symptomer og vanskeligheder, der rækker længere tilbage, kan det indgå.

Tæller det, at jeg bruger dobbelt så lang tid på at læse?

Nej, ikke i sig selv. Det indgår ikke i vurderingen, at funktionsnedsættelsen gør, at du bruger længere tid på studie og lektier.

Kan jeg søge til gymnasiet eller HF?

Nej. Handicaptillæg kan kun søges til videregående uddannelser og danske erhvervsuddannelser.

Hvad jeg kan hjælpe med

Er du udredt eller i behandling hos mig, kan du bede om aktindsigt i din journal og bruge den som dokumentation – det koster ikke ekstra. Er du ikke udredt endnu, men har mistanke om ADHD, er en udredning første skridt; jeg tilbyder det med kort ventetid, i Odense eller online, og har beskrevet forløbet i indlægget om, hvordan en ADHD-udredning foregår.

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden. Spørgsmål om selve ansøgningen og sagsbehandlingen skal dog rettes til SU-kontoret på dit uddannelsessted eller til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Referencer

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2026) ‘Betingelser for handicaptillæg’. Tilgængelig på: https://www.su.dk/handicaptillaeg/betingelser-for-handicaptillaeg (tilgået august 2026).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2026) ‘Om dokumentation’. Tilgængelig på: https://www.su.dk/handicaptillaeg/om-dokumentation (tilgået august 2026).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2026) ‘Sådan vurderer vi ansøgninger om handicaptillæg’. Tilgængelig på: https://www.su.dk/handicaptillaeg/saadan-vurderer-vi-ansoegninger-om-handicaptillaeg (tilgået august 2026).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2026) ‘Satser for handicaptillæg’. Tilgængelig på: https://www.su.dk/satser/satser-for-handicaptillaeg (tilgået august 2026).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2025) Vejledning om handicaptillæg til studerende med funktionsnedsættelser, VEJ nr. 9577. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/9577