Depression eller udbrændthed /udmættelse? Sådan skelner man

"Min chef siger, jeg er stresset.

Min kone siger, jeg er nok depressiv.

Selv synes jeg bare, jeg er færdig. Jeg kan ikke kende forskel længere – og jeg ved ikke, hvem jeg skal søge hjælp hos.

Er det bare stress der går over?"

Det er et af de spørgsmål, jeg oftest møder, og det er ikke et akademisk spørgsmål. Svaret afgør, om det er arbejdssituationen eller behandlingen, der først skal ændres – og de to indsatser peger i hver sin retning.

Kort svar: Det centrale spørgsmål er, om tilstanden er afgrænset til belastninger på arbejdet eller om den har lagt sig over hele livet.

Ved udmættelsen (forstået som kronisk og vedvarende stress) er selvværdet som regel intakt, og man kan stadig glæde sig, hvis man får hvile nok. Ved depression er glæden væk overalt, og der er ofte skyldfølelse og værdiløshed. De to overlapper, og ubehandlet udbrændthed kan udvikle sig til depression.

Hvorfor ligner de hinanden?

Fordi de deler kernesymptomerne: udmattelse, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, irritabilitet og manglende overskud. Et svensk studie sammenlignede 103 patienter med diagnosticeret udmattelsestilstand med 58 raske kontrolpersoner og fandt markant flere kognitive svigt i hverdagen hos patienterne – især hukommelsessvigt i situationer uden ydre holdepunkter (Nelson et al., 2021).

En systematisk gennemgang af 17 studier med 730 patienter med klinisk udbrændthed og 649 kontrolpersoner fandt tilsvarende dårligere præstation på tværs af alle undersøgte kognitive områder, med effektstørrelser mellem 0,36 og 0,53 (Gavelin et al., 2022). Vanskelighederne er altså reelle – men de peger ikke i sig selv på, hvad der ligger bag.

1. Er der en tydelig udløser? Udbrændthed opstår efter længere tids vedvarende belastning. Depression kan komme uden nogen ydre årsag.

2. Hvordan er selvværdet? Dette er måske det mest afklarende. Ved udbrændthed tænker man typisk "jeg kan ikke mere". Ved depression tænker man "jeg er ikke noget værd" – med skyldfølelse, selvbebrejdelse og en følelse af at være en byrde. Den forskel er væsentlig.

3. Kan du stadig glæde dig? Får en udbrændt person tilstrækkelig hvile, kan glæden godt være der – over børnene, over naturen, over en god film. Ved depression er glædesevnen væk, også når omstændighederne er gode.

4. Hvad sker der, når belastningen forsvinder? Udbrændthed bedres gradvist med aflastning, ofte over uger til måneder - og ofte meget meget langsomt. Depression bedres typisk ikke af en ferie alene.

5. Er det afgrænset? Udbrændthed er ofte knyttet til arbejdet eller én bestemt rolle – man kan være tømt på jobbet og nogenlunde fungerende privat, men begrænset af sin træthed. Depression rammer bredt.

Og så det vigtigste forbehold

De to udelukker ikke hinanden. Vedvarende udbrændthed er en risikofaktor for at udvikle depression, og hos en del af dem, jeg ser, er begge dele til stede: en tilstand, der begyndte som overbelastning, og som med tiden har udviklet sig til noget mere.

Vær opmærksom: Udbrændthed er ikke en selvstændig psykiatrisk diagnose i det danske system som sådan, men beskrives typisk som en kronisk, langvarig tilpasningsreaktion.

Hvad gør du så?

•    Se på glædesevnen og selvværdet: De to er mere afklarende end trætheden, som findes ved begge.

•    Læg mærke til, om det er afgrænset: Kan du mærke forskel på arbejdsdage og fridage – eller er det det samme?

•    Reducér belastningen uanset hvad: Ved begge tilstande er aflastning det rigtige første skridt. Det koster ikke noget at prøve.

•    Søg vurdering, hvis det ikke bedres: Er der ikke bedring efter nogle uger med reelt lavere belastning, taler det for, at der er mere end udbrændthed på spil.

•    Kontakt straks din læge ved håbløshed: Vedvarende håbløshed, skyldfølelse eller tanker om ikke at ville leve hører ikke til udbrændthed og skal vurderes hurtigt.

Du kan tage en anonym selvtest for depression her på siden. Den kan give en indikation af sværhedsgraden, men erstatter ikke en klinisk vurdering.

Ofte stillede spørgsmål

Kan udbrændthed blive til depression?

Ja. Vedvarende overbelastning uden restitution er en velkendt risikofaktor for depression.

Skal jeg have medicin, hvis det er udbrændthed?

Ikke nødvendigvis. Ved ren belastningsreaktion er aflastning, restitution og eventuelt samtaleforløb det primære. Er der samtidig en depression, ser billedet anderledes ud.

Hvor lang tid tager det at komme sig?

Ved udbrændthed regnes ofte i måneder, måske et år - frem for uger, og bedringen er sjældent lineær. Der er tale om en langsom proces.

Ved depression afhænger forløbet af bl.a. behandlingen og af, om det er første episode.

Kan det være noget helt tredje?

Ja. Stofskiftesygdom, blodmangel, søvnapnø og andre tilstande kan give lignende symptomer – og ubehandlet ADHD kan i sig selv føre til udbrændthed. En ordentlig vurdering ser på hele billedet.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Cipriani, A., Furukawa, T.A., Salanti, G. et al. (2018) ‘Comparative efficacy and acceptability of 21 antidepressant drugs for the acute treatment of adults with major depressive disorder: a systematic review and network meta-analysis’, The Lancet, 391(10128), s. 1357–1366.

Gavelin, H.M., Domellöf, M.E., Åström, E., Nelson, A., Launder, N.H., Stigsdotter Neely, A. og Lampit, A. (2022) ‘Cognitive function in clinical burnout: a systematic review and meta-analysis’, Work & Stress, 36(1), s. 86–104.

Nelson, A., Gavelin, H.M., Boraxbekk, C.-J., Eskilsson, T., Josefsson, M., Slunga Järvholm, L. og Stigsdotter Neely, A. (2021) ‘Subjective cognitive complaints in patients with stress-related exhaustion disorder: a cross sectional study’, BMC Psychology, 9(1), 84.