ADHD og kvinder

Få emner er så fyldt med påstande som kost og ADHD. Heldigvis er området faktisk undersøgt – og tallene giver et ret klart billede. Her er, hvad forskningen viser, sorteret efter, hvor meget der reelt er belæg for. Sukker: myten holder ikke Forestillingen om, at sukker gør børn hyperaktive, er en af de mest velvarende myter overhovedet. Den er også en af de bedst undersøgte. En meta-analyse i JAMA fandt ingen påviselig effekt af sukker på hverken adfærd eller kognition (Wolra

"Jeg kan ikke slukke for det." Det er den sætning, jeg oftest hører, når voksne med ADHD skal beskrive, hvad der belaster dem mest. Ikke koncentrationsbesværet. Ikke rastløsheden. Men den konstante indre støj: tanker, der kører hele tiden, springer fra emne til emne, og der er flere tankerækker – også når man bare gerne vil læse en side i en bog eller falde i søvn. Længe blev det betragtet som en bibemærkning i ADHD-behandlingen. Det gør det ikke længere. Forskningen i de sen

Centralstimulerende medicin – methylphenidat – er førstevalg ved ADHD hos voksne og hjælper de fleste. Men ikke alle. Nogle tåler dem dårligt, nogle har helbredsmæssige grunde til at undgå dem, og nogle ønsker et alternativ uden misbrugspotentiale. Her gennemgår jeg de ikke-stimulerende muligheder: hvordan de virker, hvordan effekten adskiller sig – også på tankemylder – og hvilke bivirkninger du reelt skal forholde dig til. Vigtigt: Dette er generel information og erstatter

ADHD er sjældent kun den enkeltes anliggende – den bor i relationen. Forskning viser, at voksne med ADHD i gennemsnit oplever lavere tilfredshed i parforholdet, og at deres partnere gør det samme (Eakin et al., 2004). Den gode nyhed er, at når mønstrene forstås som ADHD frem for som ligegyldighed eller kærlighedsmangel, kan meget forandres. Her er det vigtigste kort fortalt. De tilbagevendende mønstre Forælder-barn-dynamikken er måske det mest udbredte: Den ene part overtager

Arbejdslivet er for mange voksne med ADHD det sted, hvor diagnosen mærkes mest tydeligt. Deadlines, åbne kontorlandskaber og mails, der hober sig op – en moderne arbejdsplads er nærmest designet til at udfordre en ADHD-hjerne. Men med de rette rammer kan de samme mennesker levere noget, kollegerne ikke kan. Her er de vigtigste udfordringer, styrker og løsninger kort fortalt. Udfordringer og styrker De typiske vanskeligheder er opgavestart og prioritering, ringe fornemmelse af

Elvanse er et af de mest anvendte lægemidler mod ADHD hos voksne i Danmark – og et af de præparater, der googles allermest. Desværre er meget af det, man finder, enten skræmmehistorier fra fora eller ukritiske lovprisninger. Her får du i stedet et nøgternt, fagligt overblik fra en speciallæge, der dagligt behandler med præparatet. Vigtigt: Dette indlæg er generel information og erstatter ikke individuel lægelig rådgivning. Elvanse er receptpligtigt og skal altid tages efter a

Der er en sammenhæng, som alt for sjældent bliver talt højt om – både i behandlingssystemet og ved middagsbordene: Mennesker med ADHD har en markant øget risiko for at udvikle et problematisk forhold til alkohol. Det er ikke et spørgsmål om svag karakter. Det er et forudsigeligt mønster med en biologisk og psykologisk logik – og netop derfor kan der gøres noget ved det. Hvad viser forskningen? Sammenhængen er veldokumenteret i begge retninger: Opfølgningsstudier viser, at ADH

"Min søn er lige blevet udredt for ADHD – og jo flere spørgsmål psykologen stillede, desto mere kunne jeg genkende mig selv." Denne situation er en af de allermest almindelige veje til voksenudredning i min klinik. Og det er ingen tilfældighed, for svaret på overskriftens spørgsmål er et klart ja: ADHD er i høj grad arveligt. Hvor arveligt er ADHD? ADHD er en af de mest arvelige tilstande i hele psykiatrien. Tvillinge- og familiestudier har samstemmende vist en arvelighed på

"Jeg tror ikke, jeg har ADHD – jeg er jo ikke hyperaktiv. Måske har jeg ADD?" Sådan indleder mange deres første henvendelse til mig. Forvirringen er fuldt forståelig. Her får du en kort forklaring. Det korte svar ADD kaldes i ICD-10 diagnosesystemet F98.8C Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet – altså ADHD uden symptomer på rastløshed, motorisk uro og konstant energi - hyperaktivitet. Man skelner overordnet mellem 3 fremtrædelsesformer af ADHD: • Overvejende uop

En kollega svarer kort på en besked. En ven aflyser. Din partner sukker. For de fleste er det småting – men hvis du har ADHD, kan det udløse en bølge af smerte, skam eller vrede, der føles helt ude af proportioner, og som kan fylde resten af dagen. Fænomenet kaldes afvisningsfølsomhed eller på engelsk Rejection Sensitive Dysphoria (RSD) – og det er et af de mest underbelyste aspekter af ADHD hos voksne. Hvad er RSD? RSD er ikke en officiel diagnose i ICD- eller DSM-systemet.

"Jeg er dødtræt hele dagen – men når jeg endelig ligger i sengen, kører hovedet på højtryk." Sådan lyder det fra rigtig mange af mine klienter med ADHD. Søvnproblemer er ikke en tilfældig følgesvend til ADHD – de er en del af selve tilstanden. Studier viser, at op mod 70–80 % af voksne med ADHD har betydelige søvnvanskeligheder (Wynchank et al., 2017). I dette indlæg forklarer jeg hvorfor – og hvad du selv og din behandler kan gøre. Hvorfor hænger ADHD og søvn så tæt sammen?

Når man skal i gang med medicinsk behandling af ADHD som voksen, står valget oftest mellem to typer medicin: methylphenidat (kendt som fx Ritalin, Medikinet eller Concerta) og lisdexamfetamin (Elvanse). Begge er såkaldte centralstimulerende midler, og begge er veldokumenterede og effektive. Men de virker ikke helt ens – og det rigtige valg afhænger af din situation. Som speciallæge i psykiatri med mange ADHD-forløb bag mig vil jeg her gennemgå forskellene i et forståeligt spr

Mange kvinder oplever, at deres ADHD- eller ADD-symptomer ændrer sig markant i 40’erne og 50’erne. Koncentrationen svigter, overblikket forsvinder, og strategier, der plejede at virke, holder pludselig op med at fungere. For nogle bliver ADHD først tydelig – og først diagnosticeret – i netop denne periode. Det er ingen tilfældighed: overgangsalderen og ADHD er tæt forbundne via hjernens hormonsystem.

Mange kvinder med ADHD oplever, at deres symptomer ikke er ens hele måneden. En uge kan man føle sig fokuseret og handlekraftig – den næste er det som om medicinen ikke virker, alt er overvældende, og det er svært at genkende sig selv. Det er ikke indbildning. Der er en veldokumenteret biologisk forklaring. Østrogen og dopamin: Et tæt samspil For at forstå sammenhængen skal vi et øjeblik ind i hjernebiologien. Østrogen er ikke blot et kønshormon – det er også aktivt i hjernen

ADHD kan være en stor udfordring i hverdagen. Symptomer som rastløshed, koncentrationsbesvær og impulsivitet påvirker livskvaliteten. Jeg vil her fortælle om medicinsk behandling for ADHD, hvordan det virker, og hvad du kan forvente. Når man får stillet diagnosen ADHD – eller er pårørende til en, der har – er et af de første spørgsmål ofte: Hvad kan medicinen gøre? Medicin er ikke den eneste behandling af ADHD, men det er for mange en vigtig del af en samlet indsats.