ADHD og trafiksikkerhed: hvad viser forskningen?

Bilkørsel stiller krav til præcis de funktioner, ADHD udfordrer: vedvarende opmærksomhed under monotoni, impulskontrol og evnen til at opdage det uventede. Det er derfor et af de områder, hvor ADHD har målbare konsekvenser i den virkelige verden – og et af de felter, hvor forskningen er stærkt.

Hvor meget er risikoen forhøjet?

Det svenske registerstudie, der oftest citeres, fulgte 17.408 voksne med ADHD fra 2006 til 2009. Sammenlignet med baggrundsbefolkningen havde mænd med ADHD en 47 % højere forekomst af alvorlige trafikulykker og kvinder en 45 % højere (Chang et al., 2014). Et senere amerikansk studie af over 2,3 millioner voksne med ADHD fandt et lignende billede – omkring 45–50 % forhøjet risiko for ulykker, der førte til skadestuebesøg (Chang et al., 2017).

Det er en reel, men moderat forhøjelse. Til sammenligning betyder det ikke, at et flertal af mennesker med ADHD kommer ud for ulykker – langt de fleste gør ikke.

Hvad betyder behandling? Her varierer tallene

De ældre studier: store effekter

Begge Chang-studier brugte et såkaldt within-person-design, hvor hver person sammenlignes med sig selv i perioder med og uden medicin. Det er en stærk metode, fordi den fjerner de vedvarende forskelle mellem mennesker – sværhedsgrad, samtidige lidelser, social baggrund – som ellers kunne forklare resultatet.

•      Sverige 2014: Blandt mænd var risikoen 58 % lavere i behandlingsperioder. Forskerne beregnede, at mindst 41 % af ulykkerne blandt mændene kunne tilskrives manglende behandling. Hos kvinder fandtes ingen statistisk sikker effekt (Chang et al., 2014).

•      USA 2017: 38 % lavere risiko hos mænd og 42 % hos kvinder i behandlingsperioder. Studiet vurderede, at omkring 22 % af ulykkerne kunne have været undgået (Chang et al., 2017).

Bemærk, at det manglende fund hos kvinder i 2014-studiet med al sandsynlighed skyldtes for få hændelser til at påvise en effekt – for da det amerikanske studie undersøgte en langt større gruppe, fandt man netop en tydelig effekt hos kvinder.

Det nyeste studie: mindre effekt

I 2025 blev der publiceret et studie i BMJ, som anvender en metode kaldet target trial emulation – en teknik, der efterligner designet fra et lodtrækningsforsøg på registerdata og regnes for et af de stærkeste tilgængelige alternativer, når et rigtigt forsøg ikke kan gennemføres. Studiet fulgte 148.581 svenskere mellem 6 og 64 år med en ny ADHD-diagnose i to år efter diagnosen (Zhang et al., 2025).

Resultatet for trafikulykker var en reduktion på 12 % for første hændelse og 16 % for gentagne hændelser – altså betydeligt mindre end de 38–58 % fra de tidligere studier. Retningen er den samme, og effekten er statistisk sikker, men størrelsen er en anden.

Hvorfor er der forskel? Studierne måler ikke helt det samme. De ældre sammenligner perioder med og uden medicin hos personer, der allerede er i behandling, mens 2025-studiet sammenligner dem, der påbegyndte behandling efter diagnosen, med dem der ikke gjorde – og følger dem, uanset om de fortsatte.

Men der kan med stor sikkerhed siges, at behandling for ADHD nedsætter risikoen for trafikulykker forårsaget af patienten.

Hvad betyder det i praksis?

Det betyder ikke, at man ikke må køre bil, hvis man har ADHD. Det betyder, at ubehandlet ADHD er en risikofaktor i trafikken på linje med andre risikofaktorer, vi tager alvorligt – og at behandling ser ud til at reducere risikoen, om end mere beskedent end ofte fremstillet.

Praktiske overvejelser

•      Vær opmærksom på, hvornår på dagen du kører – for centralstimulerende medicin er effekten aftaget om aftenen

•      Undgå at kombinere kørsel med alkohol og medicin; kombinationen er særligt uheldig ved ADHD

•      Fjern så vidt muligt distraktioner i bilen – telefonen væk, ikke i lommen

•      Vær ekstra opmærksom ved lange, monotone strækninger, hvor opmærksomheden er sværest at fastholde

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg køre bil, når jeg tager ADHD-medicin?

Korrekt ordineret og velindstillet behandling er som udgangspunkt ikke til hinder for kørsel – forskningen peger tværtimod på færre ulykker under behandling.

Betyder en ADHD-diagnose, at jeg mister kørekortet?

Nej. En diagnose i sig selv er ikke ensbetydende med det. Det er de konkrete helbredsmæssige forhold og de gældende regler, der afgør sagen – spørg din læge eller myndighederne.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Chang, Z., Lichtenstein, P., D’Onofrio, B.M., Sjölander, A. og Larsson, H. (2014) ‘Serious transport accidents in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder and the effect of medication: a population-based study’, JAMA Psychiatry, 71(3), s. 319–325.

Chang, Z., Quinn, P.D., Hur, K., Gibbons, R.D., Sjölander, A., Larsson, H. og D’Onofrio, B.M. (2017) ‘Association between medication use for attention-deficit/hyperactivity disorder and risk of motor vehicle crashes’, JAMA Psychiatry, 74(6), s. 597–603.

Zhang, L., Zhu, N., Sjölander, A. et al. (2025) ‘ADHD drug treatment and risk of suicidal behaviours, substance misuse, accidental injuries, transport accidents, and criminality: emulation of target trials’, BMJ, 390, e083658.