Sådan læser du til eksamen med ADHD

"Jeg sad seks timer med bogen i går. Jeg kan ikke huske en eneste side af det."

Det er en af de mest demoraliserende oplevelser i studielivet: at have brugt tiden og alligevel stå tomhændet. Og det handler sjældent om, at man ikke har arbejdet hårdt nok. Det handler om, at den måde, de fleste læser på, er dårligt egnet – og ved ADHD er den nærmest designet til at fejle.

Kort svar: De to teknikker med bedst dokumenteret effekt er at teste sig selv og at fordele læsningen ud over tid. De fem, folk oftest bruger – overstregning, genlæsning, resuméskrivning, huskeregler og indre billeder – har lav effekt.

Ved ADHD er forskellen ekstra vigtig, fordi de virksomme teknikker samtidig er aktive, og aktiv læsning er langt lettere at fastholde end passiv.

Hvad forskningen siger om studieteknik

En stor gennemgang vurderede ti udbredte læringsteknikker på tværs af aldre, evneniveauer og fag. Konklusionen var overraskende entydig.

Kun to teknikker ser ud til at have effekt ved ADHD: at teste sig selv (practice testing) og at fordele læsningen over tid frem for at samle den (distributed practice). Teknikker, som overstregning og genlæsning, virker meget lidt (Dunlosky et al., 2013).

Hvorfor betyder det ekstra meget ved ADHD? Fordi de virksomme teknikker er aktive. Overstregning og genlæsning kræver ingenting af hjernen – man kan sagtens gøre begge dele, mens tankerne er et helt andet sted, hvilket er præcis det, der sker i den seks timer lange session, hvor ingenting hænger fast.

Selvtestning kræver derimod, at du henter noget frem, og det kan man ikke gøre uopmærksomt.

Fem konkrete greb

1. Luk bogen og gengiv

Efter hvert afsnit: luk bogen og sig eller skriv, hvad der stod – uden at kigge. Det føles værre end at genlæse, fordi du opdager, hvor lidt der sad fast. Netop derfor virker det. Følelsen af flydende genkendelse, man får ved genlæsning, er en illusion om, at man kan stoffet.

2. Lav spørgsmål, ikke noter

I stedet for at referere teksten, omskriv hvert afsnit til et spørgsmål, du kan stille dig selv senere. Så har du både lavet aktiv bearbejdning undervejs og bygget dit eget testmateriale.

3. Fordel læsningen – og udnyt, at du alligevel ikke kan sidde i seks timer

Fordelt læsning er både mest effektivt og mest realistisk ved ADHD. Fire gange 45 minutter fordelt over fire dage slår tre timer i træk – og er samtidig det eneste, der reelt lader sig gennemføre.

4. Arbejd i afgrænsede blokke med synlig tid

Brug en timer, du kan se – gerne et nedtællingsur, hvor et farvet felt bliver mindre. Ved tidsblindhed er tid, der ikke er synlig, tid der forsvinder. Jeg har skrevet særskilt om tidsblindhed ved ADHD.

5. Læs et sted, hvor andre arbejder

Læsesal, bibliotek eller en aftale om at sidde sammen med en studiekammerat. Andres tilstedeværelse forankrer opmærksomheden udadtil og gør det sværere at glide væk. For mange er dette den enkeltfaktor, der gør størst forskel.

Og det, du skal holde op med

•    At overstrege: Det føles produktivt og er det næsten ikke. Vil du markere noget, så skriv i stedet et spørgsmål i margenen.

•    At genlæse som hovedmetode: Brug én gennemlæsning til overblik – derefter test i stedet.

•    At læse alt lige grundigt: Beslut på forhånd, hvad der er kernestof, og hvad der kan skimmes. De første kapitler er næppe de vigtigste.

•    At læse sent om aftenen som standard: Dårlig søvn forværrer koncentrationen den følgende dag – og i en læseperiode akkumulerer det.

Hvad med medicinen?

Velindstillet behandling gør det for mange lettere at komme i gang og at blive siddende. Men forvent ikke, at den læser for dig – effekten er størst på, hvor meget du får gjort, ikke på hvor godt du forstår det. Det har jeg uddybet i indlægget om ADHD-medicin og eksamen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lange blokke skal jeg læse i?

Der findes ikke et fastlagt tal ved ADHD. Start med det, du reelt kan gennemføre – for mange 25–45 minutter – og prioritér regelmæssighed frem for længde.

Hjælper det at læse højt?

For nogle, ja. Det gør læsningen aktiv og involverer flere sanser. Det samme gælder at gå rundt, mens man repeterer.

Virker lydbøger og oplæsning?

Det kan være en stor hjælp, særligt hvis selve læsningen dræner. Kombinér gerne med selvtestning bagefter, så det ikke bliver passivt.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Dunlosky, J., Rawson, K.A., Marsh, E.J., Nathan, M.J. og Willingham, D.T. (2013) ‘Improving students’ learning with effective learning techniques: promising directions from cognitive and educational psychology’, Psychological Science in the Public Interest, 14(1), s. 4–58.

Marx, I., Cortese, S., Koelch, M.G. og Hacker, T. (2022) ‘Meta-analysis: altered perceptual timing abilities in attention-deficit/hyperactivity disorder’, Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 61(7), s. 866–880.