Eksamensangst og ADHD: hvorfor rammer det så hårdt?

"Jeg vidste det hele aftenen før. Da jeg vendte opgavesættet, var der bare hvidt. Det er tredje gang, og nu tænker jeg på det allerede i september."

Eksamensangst er udbredt blandt studerende i almindelighed – men blandt studerende med ADHD er den markant mere udtalt. Det er ikke en tilfældighed, og det er heller ikke bare "nervøsitet".

Kort svar: Studerende med ADHD har målbart mere eksamensangst end andre, med store effektstørrelser, og næsten halvdelen har bekymringsdelen på klinisk niveau. Sammenhængen er logisk: År med nederlag i prøvesituationer skaber en forventning om at fejle. Angsten har to dele – tanker og krop – og de kræver hver sin indsats.

Hvad viser forskningen?

Et amerikansk studie sammenlignede eksamensangst hos studerende med og uden ADHD. Resultaterne var tydelige: Studerende med ADHD rapporterede højere samlet eksamensangst og scorede højere på begge underdele – bekymring, som er den tankemæssige del, og emotionalitet, som er den kropslige. Effektstørrelserne var store for både den samlede angst og for bekymringsdelen (Nelson, Lindstrom og Foels, 2014).

Det mest slående fund: Næsten halvdelen af de studerende med ADHD havde bekymringsdelen på et klinisk betydningsfuldt niveau. Studiet fandt desuden, at kvinder med ADHD havde mere udtalt kropslig angst end mænd med ADHD, mens der ikke var forskel mellem den uopmærksomme og den kombinerede form.

Angstens to dele

Er det tankerne, der løber – katastrofeforestillinger, sammenligning med andre, forventning om at dumpe – ligger arbejdet i at få fat i tolkningerne. Er det kroppen, der reagerer – hjertebanken, rysten, kvalme – ligger arbejdet i at få nervesystemet ned i gear. De fleste har begge dele, men sjældent lige meget.

Hvorfor rammer det særligt ved ADHD?

•    En livslang forhistorie af prøvesituationer, der gik skævt: Har man gennem hele skoletiden oplevet ikke at nå det, at have glemt at læse, at komme for sent eller at blive irettesat, er en forventning om at fejle en indlært og rimelig konklusion.

•    Følelsesregulering: Vanskeligheder med at dæmpe en følelsesmæssig reaktion regnes i dag for et kernetræk ved voksen-ADHD (Beheshti, Chavanon og Christiansen, 2020). Angsten når højere op, før bremsen får fat.

•    Selve angsten optager arbejdshukommelsen: Bekymringstanker fylder plads i det system, der i forvejen er belastet ved ADHD – hvilket gør blackout-oplevelsen mere sandsynlig.

•    Utilstrækkelig forberedelse skaber reel grund til bekymring: Er læsningen udskudt, er nervøsiteten ikke urealistisk. Her hjælper det ikke at arbejde med tankerne alene – forberedelsen skal også ændres.

Hvad hjælper?

Mod bekymringsdelen

•    Test dig selv i forvejen: Prøveeksamener under realistiske forhold er både den bedste læringsteknik og den mest effektive angstdæmper – du får erfaring med situationen frem for katastrofetanker og forestillinger om den.

•    Undersøg katastrofetanken: Hvad sker der faktisk, hvis du dumper? Reeksamen. Det er ubehageligt, ikke katastrofalt. Tanken mister magt, når den bliver konkret.

•    Skriv bekymringerne ned før eksamen: At få dem ud af hovedet og ned på papir frigør kapacitet – et enkelt, men velafprøvet greb.

Mod den kropslige del

•    Langsom udånding: Længere ud- end indånding aktiverer det beroligende nervesystem. Øv det i ugerne før, ikke først på dagen. Du finder en del øvelser og meditationer her på min side.

•    Bevægelse samme morgen: En gåtur eller kort træning sænker det fysiologiske alarmniveau målbart.

•    Kend din koffein-grænse: Kaffe ovenpå nervøsitet forstærker hjertebanken og uro. Skru ned på eksamensdagen.

Og det strukturelle

Søg særlige prøvevilkår, hvis du er berettiget – eget lokale og ekstra tid fjerner to reelle stressfaktorer. Det har jeg beskrevet i indlægget om særlige prøvevilkår ved ADHD.

Ofte stillede spørgsmål

Er eksamensangst en diagnose?

Nej, ikke i sig selv. Men den kan være en del af en angstlidelse, og den kan behandles uanset.

Hjælper ADHD-medicin på eksamensangst?

Indirekte hos nogle, fordi bedre struktur og forberedelse mindsker den reelle grund til bekymring.

Hvad gør jeg, hvis jeg får blackout undervejs?

Læg pennen, træk vejret langsomt ud nogle gange, og begynd med det spørgsmål, du kan mest om. Hukommelsen vender som regel tilbage, når alarmniveauet falder.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Beheshti, A., Chavanon, M.-L. og Christiansen, H. (2020) ‘Emotion dysregulation in adults with attention deficit hyperactivity disorder: a meta-analysis’, BMC Psychiatry, 20, 120.

Nelson, J.M., Lindstrom, W. og Foels, P.A. (2014) ‘Test anxiety and college students with attention deficit hyperactivity disorder’, Journal of Psychoeducational Assessment, 32(6), s. 548–557.