At arbejde på sit forhold kan være en udfordring. Jeg ved, at det ikke altid er let at tale om følelser og problemer. Parterapi kan være en vej til at styrke jeres forhold. Det giver jer redskaber til at forstå hinanden bedre og håndtere konflikter på en konstruktiv måde. I denne artikel vil jeg forklare, hvordan parterapi kan hjælpe jer, og hvad I kan forvente. Parterapi for at styrke dit forhold - hvad kan du forvente? Parterapi handler om at skabe et trygt rum, hvor I kan

"Jeg elsker min mand. Jeg synes stadig, han er tiltrækkende. Men jeg tænker aldrig på sex af mig selv længere – og når han spørger, mærker jeg mest dårlig samvittighed." Det er en af de hyppigste henvendelser i min klinik. Det er næsten altid ledsaget af skam og frygt for, at der er noget grundlæggende galt – enten med hende eller med forholdet. Som regel er der ingen af delene. Kort svar: Nedsat lyst er den anden hyppigst rapporterede seksuelle vanskelighed hos kvinder, kun

"Første gang gjorde det ondt, og jeg tænkte ikke mere over det. Nu spænder jeg allerede op, når han lægger armen om mig – og jeg er begyndt at gå tidligt i seng, før han kommer." Smerter ved samleje er langt mere udbredt, end de fleste tror, og de er sjældent bare et spørgsmål om at "slappe af". De involverer typisk både krop og nervesystem – og de er behandlelige. Kort svar: Smerter ved sex rammer omkring 10–20 % af kvinder og har næsten altid flere samtidige årsager. Uanset

"Jeg har fået min ADHD-medicin justeret, og det hjælper på arbejdet. Men om aftenen kører hovedet stadig. Jeg ligger og gennemgår dagen, planlægger i morgen, springer til noget helt tredje – og klokken bliver to. Er der overhovedet noget, der virker på det?" Det spørgsmål får jeg ofte, og det fortjener et konkret svar. Tankemylder er for mange det mest belastende ved ADHD, men også det, der behandles mindst målrettet – blandt andet fordi det ikke står som et selvstændigt symp

"Jeg har taget dem i ti dage. Jeg har det ikke bedre – jeg har det faktisk værre, jeg har kvalme og sover dårligt. Skal jeg holde op?" Det er et af de hyppigste spørgsmål i en opstartsfase, og det er vigtigt at få svar på. For netop de første uger er den periode, hvor flest holder op med en behandling, der ville have virket. Kort svar: Bivirkninger kommer typisk før virkningen – det er den centrale ting at vide. Men myten om, at "der går fire uger, før der sker noget som hels

"Jeg var overbevist om, at jeg skulle dø. De kørte mig på skadestuen, tog EKG og blodprøver, og alt var normalt. Lægen sagde, det var angst. Men jeg mærkede det jo – det var ikke noget, jeg fandt på." Sådan starter mange forløb. Og pointen er vigtig: Fornemmelserne under et panikanfald er fuldstændig virkelige. Det er ikke indbildning, men en kropslig alarmreaktion, der er sat i gang på et forkert tidspunkt. Og det er svært at tænke klart når man oplever et panikangstanfald.

"Jeg vil helst ikke på medicin. Men jeg har heller ikke overskud til et langt terapiforløb lige nu. Hvad virker egentlig bedst?" Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret er heldigvis konkret – angstlidelser hører til de bedst undersøgte tilstande i psykiatrien. Men tallene skal læses med omtanke, og det er netop dét, de fleste artikler om emnet undlader. Kort svar: Både psykoterapi og medicin har god dokumenteret effekt, og for de fleste angstlidelser er de omtrent lige virkso

"Min chef siger, jeg er stresset. Min kone siger, jeg er nok depressiv. Selv synes jeg bare, jeg er færdig. Jeg kan ikke kende forskel længere – og jeg ved ikke, hvem jeg skal søge hjælp hos. Er det bare stress der går over?" Det er et af de spørgsmål, jeg oftest møder, og det er ikke et akademisk spørgsmål. Svaret afgør, om det er arbejdssituationen eller behandlingen, der først skal ændres – og de to indsatser peger i hver sin retning. Kort svar: Det centrale spørgsmål er,

"Når jeg endelig har fået styr på det ene katastrofetanke, står der et nyt og venter. Min mand siger, jeg opfinder ting at være bange for. Men sådan føles det ikke – det føles, som om jeg er den eneste, der tænker realistisk." Generaliseret angst er den mest oversete af angstlidelserne. Ikke fordi den er sjælden, men fordi den ser ud som personlighed – som at være "en bekymret type", én der er bare konstant nervøs. Mange lever med den i årtier uden at få den behandlet. Kort s

"Jeg sad seks timer med bogen i går. Jeg kan ikke huske en eneste side af det." Det er en af de mest demoraliserende oplevelser i studielivet: at have brugt tiden og alligevel stå tomhændet. Og det handler sjældent om, at man ikke har arbejdet hårdt nok. Det handler om, at den måde, de fleste læser på, er dårligt egnet – og ved ADHD er den nærmest designet til at fejle. Kort svar: De to teknikker med bedst dokumenteret effekt er at teste sig selv og at fordele læsningen ud ov

"Jeg nåede ikke halvdelen af opgaven. Ikke fordi jeg ikke kunne stoffet – jeg brugte det første kvarter på bare at komme i gang, og så gik der panik i det." Sådan lyder det ofte efter en skriftlig eksamen. Og det er præcis den situation, ordningen med særlige prøvevilkår er lavet til: ikke at gøre eksamen lettere, men at fjerne en forhindring, der ikke har noget med faget at gøre. Kort svar: Ja, det kan du søge om. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til

"Jeg vidste det hele aftenen før. Da jeg vendte opgavesættet, var der bare hvidt. Det er tredje gang, og nu tænker jeg på det allerede i september." Eksamensangst er udbredt blandt studerende i almindelighed – men blandt studerende med ADHD er den markant mere udtalt. Det er ikke en tilfældighed, og det er heller ikke bare "nervøsitet". Kort svar: Studerende med ADHD har målbart mere eksamensangst end andre, med store effektstørrelser, og næsten halvdelen har bekymringsdelen

"Skal jeg tage en ekstra på eksamensdagen? Og skal jeg holde pause i læseferien, så den virker bedre, når det gælder?" Spørgsmålene kommer hvert år op til eksamensperioderne, og de er værd at tage alvorligt – dels fordi svarene ikke er indlysende, dels fordi forventningerne til medicinen ofte er højere, end det, forskningen kan bakke op. Kort svar: Medicinen hjælper dokumenteret på, hvor meget du får gjort, og hvor længe du kan fastholde opmærksomheden – men effekten på, hvor

"Jeg har arbejdet 60 timer om ugen i et halvt år. Jeg elsker min kone. Jeg har lyst. Og alligevel sker der ingenting – og nu er jeg begyndt at frygte det, længe før vi overhovedet går i seng." Sådan lyder det ofte, når mænd henvender sig til mig med rejsningsproblemer. Sjældent handler det om manglende lyst eller manglende kærlighed. Ofte handler det om et nervesystem, der har været i alarmberedskab så længe, at det ikke kan skifte gear. Kort svar: Stress er en velkendt medvi

"Min studievejleder sagde, at jeg kunne få forhøjet SU, fordi jeg har ADHD. Så søgte jeg – og fik afslag efter tre måneder. Jeg forstår ikke hvorfor, når jeg nu har diagnosen." Sådan lyder det ofte, når studerende spørger mig til råds. Og forvirringen er forståelig, for der cirkulerer mange misforståelser om denne ordning – ikke mindst den grundlæggende: at diagnosen i sig selv giver adgang. Det gør den ikke. Kort svar: Ordningen hedder handicaptillæg til SU, og den findes –

Gymnasiet gik nogenlunde. Så begyndte studiet – og pludselig var der ingen, der tjekkede, om du var mødt op, ingen der samlede afleveringer ind, og fire måneder til eksamen. For mange voksne er det netop her, ADHD’en bliver meget synlig for første gang. Kravene er også større - og uden den ydre struktur bliver ADHD´en mere udtalt. Kort svar: Studielivet er den situation, hvor ADHD ofte mærkes tydeligst – al struktur er væk, og alt ansvar ligger hos den studerende. Forskningen

Uro i kroppen. Svært ved at koncentrere sig. Dårlig søvn. Følelser, der kommer for hurtigt og for kraftigt. Eller netop det, at man har svært ved at føle noget. Symptombilledet kan tilhøre både ADHD og en traumereaktion – og forskellen er ikke altid åbenlys, heller ikke for erfarne behandlere. Kort svar: De to deler mange symptomer – koncentrationsbesvær, uro, søvnproblemer og følelsesmæssig ustabilitet. Det afgørende er, om vanskelighederne har været der siden barndommen (AD

"Jeg forstår det ikke. Jeg satte mig ned klokken otte for at læse i en halv time. Da jeg kiggede op, var klokken kvart i elleve." Kort svar: Tidsblindhed er ikke et officielt symptom, men en beskrivelse af et veldokumenteret fænomen: Mennesker med ADHD har målbart sværere ved at bedømme, hvor lang tid der er gået, og hvor lang tid noget vil tage. En meta-analyse af 55 studier bekræfter, at forskellene er konsistente. Det er derfor "jeg kommer om fem minutter" ofte bliver til

Kort svar: Ja, det er sværere – og det er ikke indbildning. Et studie med standardiserede test fandt, at voksne med ADHD havde lavere indkomst, har oftere gæld, sjældnere opsparing og målbart dårligere resultater på test af økonomisk forståelse og beslutningstagning. Årsagen er ikke dovenskab eller manglende evner, men de eksekutive funktioner (planlægning), økonomi kræver – og løsningen er systemer frem for viljestyrke. Uåbnede rudekuverter i en bunke. Et abonnement, du opda

"Jeg har bare for lidt dopamin." Sætningen er blevet en fast del af måden, mange taler om ADHD på – på TikTok, i podcasts og i venners forklaringer. Der er noget rigtigt i den. Så er ADHD og ADD "bare" en dopaminmangel? Kort svar: Nej – "dopaminmangel" er en forenkling. Hjerneskanninger viser, at voksne med ADHD/ADD som gruppe har færre dopaminmarkører i hjernens belønningsbane, og at forskellen hænger sammen med graden af uopmærksomhed. Men det er gennemsnit mellem grupper,