Generaliseret angst: når bekymringen aldrig stopper

"Når jeg endelig har fået styr på det ene katastrofetanke, står der et nyt og venter. Min mand siger, jeg opfinder ting at være bange for. Men sådan føles det ikke – det føles, som om jeg er den eneste, der tænker realistisk."

Generaliseret angst er den mest oversete af angstlidelserne. Ikke fordi den er sjælden, men fordi den ser ud som personlighed – som at være "en bekymret type", én der er bare konstant nervøs. Mange lever med den i årtier uden at få den behandlet.

Kort svar: Generaliseret angst er en vedvarende, svært kontrollerbar bekymring om mange forskellige ting, som har stået på i mindst seks måneder og påvirker hverdagen. Det, der adskiller den fra almindelig bekymring, er ikke indholdet, men at bekymringen skifter emne og aldrig slipper. Det beskrives som en fritfyldende angst. Den er veldokumenteret behandlelig med både psykoterapi og medicin - og bedst med en kombination af de to.

Hvad kendetegner generaliseret angst?

Alle bekymrer sig. Det, der kendetegner generaliseret angst, er tre ting: bekymringen er svær at kontrollere, den flytter sig fra emne til emne, og den ledsages af kropslige symptomer. Diagnosen forudsætter, at det har stået på det meste af tiden i mindst seks måneder og påvirker funktionen.

De kropslige symptomer overses ofte

•    Muskelspændinger, særligt i nakke, kæbe og skuldre

•    Rastløshed og en fornemmelse af at være "på kanten"

•    Indsovningsbesvær, fordi tankerne starter, når lyset slukkes

•    Træthed og koncentrationsbesvær

•    Irritabilitet

•    Mavegener, hovedpine og hjertebanken

Mange søger først læge for netop de kropslige symptomer og bliver undersøgt grundigt, uden at der findes noget. Det er en almindelig og forståelig vej ind i systemet – men den betyder også, at angsten kan gå upåagtet i årevis.

Hvorfor er det så svært at stoppe?

Bekymring føles produktiv. Den giver en fornemmelse af at forberede sig, af at have styr på det, af at forhindre katastrofer. Bekymringen kan føles som "sund fornuft". Som en slags kontrol over situationen og fremtiden. Netop derfor holder mønsteret sig selv i gang: Når det frygtede ikke sker, tolkes det ubevidst, som om bekymringen hjalp.

Dertil kommer, at bekymring kan være et lettere sted at være end den følelse, den holder på afstand. At tænke intenst på fremtiden kan være en måde at undgå at mærke noget ubehageligt lige nu. Det er en af grundene til, at bekymring ofte behandles bedst ved at nærme sig følelserne frem for at forsøge at tænke sig ud af dem.

Hvordan behandles det?

Generaliseret angst er blandt de bedst undersøgte psykiske lidelser, og både psykoterapi og medicin har dokumenteret effekt. Jeg har gennemgået tallene i indlægget om behandling af angst.

•    Psykoterapi: Kognitiv adfærdsterapi er mest undersøgt, men også psykodynamisk terapi og mindfulness-baserede metoder har dokumenteret effekt ved angstlidelser (Bandelow et al., 2015).

•    Medicin: SSRI og SNRI er førstevalg. Beroligende medicin af benzodiazepin-typen frarådes til vedvarende behandling på grund af afhængighedsrisiko.

•    Motion: Havde i samme meta-analyse en effektstørrelse på niveau med flere psykoterapiformer – et fornuftigt supplement.

Hvad kan du selv gøre?

•    Indfør en bekymringstid: 15 minutter på et fast tidspunkt – ikke om aftenen. Dukker en bekymring op udenfor, noteres den og tages op der. Halvdelen føles ikke længere vigtige, når tidspunktet kommer.

•    Skeln mellem løselige og uløselige bekymringer: Kan du gøre noget? Lav en konkret plan. Kan du ikke? Så er bekymringen ikke problemløsning, uanset hvor meget den føles sådan.

•    Beskyt søvnen: Dårlig søvn forstærker angst direkte, og angst ødelægger søvnen. Kæden skal brydes et sted.

•    Vær opmærksom på koffein og alkohol: Begge forværrer angst – alkohol typisk dagen efter.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis bekymringen fylder de fleste dage, koster dig søvn, påvirker dit arbejde eller dine relationer – eller hvis du har haft det sådan så længe, at du er holdt op med at regne det for et problem. Det sidste er værd at fremhæve: Mange venter, fordi de tror, det bare er sådan, de er. Generaliseret angst er ikke en personlighed, men en behandlelig tilstand.

Du kan tage en anonym selvtest for angst her på siden. Testene kan give en indikation, men kan ikke stille en diagnose – det kræver en klinisk vurdering.

Ofte stillede spørgsmål

Kan generaliseret angst gå over af sig selv?

Den svinger typisk med belastningen, men ubehandlet har den tendens til at være vedvarende over år. Behandling virker.

Er det det samme som stress?

Nej. Stress er en reaktion på ydre belastning og aftager, når belastningen letter. Generaliseret angst er der også i rolige perioder.

Skal jeg tage medicin resten af livet?

Ikke nødvendigvis. Anbefalingen er typisk fortsat behandling i en periode efter, at symptomerne er væk, hvorefter nedtrapning kan overvejes sammen med din læge.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Bandelow, B., Reitt, M., Röver, C., Michaelis, S., Görlich, Y. og Wedekind, D. (2015) ‘Efficacy of treatments for anxiety disorders: a meta-analysis’, International Clinical Psychopharmacology, 30(4), s. 183–192.