Panikangst og panikanfald: hvad sker der i kroppen?
"Jeg var overbevist om, at jeg skulle dø. De kørte mig på skadestuen, tog EKG og blodprøver, og alt var normalt. Lægen sagde, det var angst. Men jeg mærkede det jo – det var ikke noget, jeg fandt på."
Sådan starter mange forløb. Og pointen er vigtig: Fornemmelserne under et panikanfald er fuldstændig virkelige. Det er ikke indbildning, men en kropslig alarmreaktion, der er sat i gang på et forkert tidspunkt. Og det er svært at tænke klart når man oplever et panikangstanfald.
Kort svar: Et panikanfald er en kraftig alarmreaktion, der topper inden for få minutter og typisk er ovre inden for en halv time. Symptomerne er reelle, men ufarlige – de skyldes adrenalin, ikke sygdom. Panikangst opstår, når man begynder at frygte anfaldene selv, og frygten holder cirklen i gang. Tilstanden er blandt de bedst behandlelige i psykiatrien.
Hvad sker der under et anfald?
Kroppen aktiverer sit alarmsystem – det samme, der ville træde i kraft, hvis der stod en bjørn foran dig. Adrenalin frigives, hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen bliver hurtigere, blodet omfordeles væk fra hænder og fødder, og musklerne spændes. Alle symptomerne giver mening som forberedelse til kamp eller flugt:
• Hjertebanken og trykken for brystet: hjertet arbejder hurtigere
• Åndenød og kvælningsfornemmelse: vejrtrækningen er hurtigere, end kroppen har brug for
• Svimmelhed og uvirkelighedsfølelse: følge af hyperventilation, som ændrer kuldioxid-niveauet i blodet
• Prikken i hænder og læber: samme årsag
• Rysten, sveden og kvalme: adrenalinets virkning
Anfaldet topper typisk inden for 10 minutter og klinger derefter af, fordi kroppen ikke kan opretholde alarmberedskabet. Det er ubehageligt, men fuldstændig ufarligt – og det stopper af sig selv, uanset hvad du gør.
Den onde cirkel
Mekanismen er velbeskrevet: En harmløs kropslig fornemmelse – et ekstra hjerteslag, svimmelhed ved at rejse sig – tolkes som tegn på fare. Tolkningen udløser angst, angsten frigiver mere adrenalin, kroppen reagerer kraftigere, og den kraftigere reaktion bekræfter tolkningen. Cirklen kan lukke sig på få sekunder.
Med tiden opstår ofte forventningsangst: frygten for det næste anfald. Og så begynder undgåelsen – man tager ikke bussen, går ikke i supermarkedet, undgår at være alene hjemme. Det er undgåelsen, der gør panikangst invaliderende, og det er også dér, behandlingen sætter ind.
Sådan bryder du cirklen
Under anfaldet
• Lad være med at kæmpe imod: Anfaldet stopper af sig selv. Kampen mod det forlænger det. Alt du oplever er ufarligt.
• Træk vejret langsommere ud end ind: Hyperventilation forstærker svimmelhed og prikken. Længere udånding vender det.
• Sig det til dig selv: "Det her er adrenalin. Det er ubehageligt, det er ikke farligt, og det går over."
• Bliv i situationen, hvis du kan: Flygter du, lærer hjernen, at faren var reel, og at flugten reddede dig – det gør næste anfald mere sandsynligt.
På længere sigt
Den mest virksomme behandling er kognitiv adfærdsterapi med eksponering, hvor man systematisk opsøger både de situationer og de kropslige fornemmelser, man frygter, indtil hjernen lærer, at de er ufarlige. Medicin, typisk SSRI, har ligeledes god dokumentation, og ved panikangst er der holdepunkter for, at kombinationen kan være bedre end hver behandling for sig.
Om beroligende medicin: Benzodiazepiner virker hurtigt på et anfald, og netop derfor er de problematiske. De frarådes kraftigt som fast behandling på grund af afhængighedsrisiko.
Skal det undersøges kropsligt først?
Ja, ved det første anfald. Hjertesygdom, stofskifteforstyrrelser og visse andre tilstande kan give lignende symptomer og skal udelukkes. Er du undersøgt og fundet rask, er gentagne undersøgelser derimod sjældent til gavn – de kan tværtimod vedligeholde frygten, fordi trygheden hver gang er kortvarig.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man dø af et panikanfald?
Nej. Reaktionen er den samme, som kroppen bruger ved fysisk anstrengelse. Den er ubehagelig, men ikke farlig.
Hvor længe varer et anfald?
Det topper typisk inden for 10 minutter og er som regel ovre inden for 20–30 minutter.
Hvorfor kommer det ud af det blå?
Ofte er der en udløser, man ikke har lagt mærke til – en kropslig fornemmelse, træthed, koffein eller en stresset periode. Anfaldet føles pludseligt, men opstår sjældent i et tomrum. Der er næsten altid en udløsende årsag.
Er panikangst arveligt?
Der er en arvelig komponent, men også miljøfaktorer spiller ind. At have en forælder med angst betyder ikke, at man selv får det.
Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.
Referencer
Bandelow, B., Reitt, M., Röver, C., Michaelis, S., Görlich, Y. og Wedekind, D. (2015) ‘Efficacy of treatments for anxiety disorders: a meta-analysis’, International Clinical Psychopharmacology, 30(4), s. 183–192.
Kommentarer