Behandling af angst: hvad virker?

"Jeg vil helst ikke på medicin. Men jeg har heller ikke overskud til et langt terapiforløb lige nu. Hvad virker egentlig bedst?"

Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret er heldigvis konkret – angstlidelser hører til de bedst undersøgte tilstande i psykiatrien. Men tallene skal læses med omtanke, og det er netop dét, de fleste artikler om emnet undlader.

Kort svar: Både psykoterapi og medicin har god dokumenteret effekt, og for de fleste angstlidelser er de omtrent lige virksomme. Kombinationen er ofte den stærkeste.

Hvad viser den store meta-analyse?

Den mest omfattende sammenligning omfatter 234 randomiserede studier med 37.333 patienter på tværs af panikangst, generaliseret angst og socialangst (Bandelow et al., 2015).

Og her er den vigtige nuance. Ved første øjekast ser medicin ud til at slå psykoterapi klart – 2,02 mod 1,22. Men de to typer studier bruger forskellige kontrolbetingelser: I medicinstudier fik placebogruppen en pille og opnåede en effektstørrelse på 1,29, mens ventelistegrupper i terapistudier kun nåede 0,20. Sammenligner man hver behandling med sin egen kontrolgruppe, forsvinder det meste af forskellen. Forfatterne advarer selv mod at læse tallene som en direkte sammenligning.

Det underbygges af en meta-analyse, der udelukkende medtog studier med direkte sammenligning af medicin, psykoterapi og kombinationen i samme forsøg. Her var medicin og kognitiv adfærdsterapi lige effektive – og kombinationen var kun overlegen i forhold til hver behandling for sig ved panikangst (Bandelow et al., 2007).

Hvad taler for hvad?

Psykoterapi

•    Effekten holder ved efter afslutning. En meta-analyse af opfølgningsstudier viste, at bedringen efter psykologisk behandling ikke aftog i opfølgningsperioden – og for kognitiv adfærdsterapi fortsatte den med at stige (Bandelow et al., 2018). Det er psykoterapiens største fordel.

•    Ingen medicinske bivirkninger

•    Kræver tid, fremmøde og overskud

•    Kognitiv adfærdsterapi er mest undersøgt, men psykodynamisk terapi (1,17) og mindfulness-baserede metoder (1,56) har også dokumenteret effekt

Medicin

•    SSRI og SNRI er førstevalg ved angstlidelser

•    Virker uden at kræve fremmøde og overskud – en fordel, når angsten er svær

•    Effekten aftager typisk, hvis medicinen stoppes for tidligt

•    Bivirkninger, herunder seksuelle, er almindelige og skal drøftes – se indlægget om nedsat sexlyst af antidepressiv medicin

Om benzodiazepiner

De virker hurtigt og har høj effektstørrelse i studierne. Men de anbefales ikke til vedvarende behandling af angst på grund af risiko for afhængighed og tolerance, og fordi de kan vedligeholde undgåelsesadfærd.

Hvad med motion?

Fysisk aktivitet havde i meta-analysen en effektstørrelse på 1,23 – på niveau med flere af psykoterapiformerne. Det er bemærkelsesværdigt for en indsats uden bivirkninger, og en god grund til at tage motion alvorligt som en reel del af behandlingen frem for som et almindeligt godt råd.

Hvordan vælger man i praksis?

1.    Sværhedsgraden. Ved svær angst, hvor man ikke kan overskue at møde op til terapi, kan medicin være det, der gør terapi mulig senere.

2.    Hvad du selv foretrækker. Det er ikke en detalje – behandling, man er motiveret for, gennemføres oftere og virker bedre.

3.    Hvilken angstlidelse det drejer sig om. Ved panikangst taler noget for kombinationen; ved specifikke fobier er eksponeringsterapi klart førstevalg.

4.    Om der er andet med i billedet. Depression, ADHD eller misbrug ændrer prioriteringen.

Du kan tage en anonym selvtest for angst her på siden som et første skridt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid går der, før behandlingen virker?

Ved medicin ses de første tegn typisk inden for de første uger, med fuld effekt efter 6–8 uger. Ved terapi afhænger det af forløbets længde; de fleste angstforløb varer 10-15 sessioner.

Kan jeg få behandling uden medicin?

Ja. Psykoterapi alene er en fuldt legitim og veldokumenteret behandling ved langt de fleste angstlidelser.

Bliver jeg afhængig af antidepressiv medicin?

Antidepressiva er ikke vanedannende i klassisk forstand, men brat ophør kan give ophørssymptomer. Derfor trappes de altid langsomt ned i samråd med din læge.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Bandelow, B., Reitt, M., Röver, C., Michaelis, S., Görlich, Y. og Wedekind, D. (2015) ‘Efficacy of treatments for anxiety disorders: a meta-analysis’, International Clinical Psychopharmacology, 30(4), s. 183–192.

Bandelow, B., Seidler-Brandler, U., Becker, A., Wedekind, D. og Rüther, E. (2007) ‘Meta-analysis of randomized controlled comparisons of psychopharmacological and psychological treatments for anxiety disorders’, The World Journal of Biological Psychiatry, 8(3), s. 175–187.

Bandelow, B., Sagebiel, A., Belz, M., Görlich, Y., Michaelis, S. og Wedekind, D. (2018) ‘Enduring effects of psychological treatments for anxiety disorders: meta-analysis of follow-up studies’, The British Journal of Psychiatry, 212(6), s. 333–338.

Leichsenring, F., Steinert, C., Rabung, S. og Ioannidis, J.P.A. (2022) ‘The efficacy of psychotherapies and pharmacotherapies for mental disorders in adults: an umbrella review and meta-analytic evaluation of recent meta-analyses’, World Psychiatry, 21(1), s. 133–145.