ADHD og økonomi: hvorfor er det så svært?

Kort svar: Ja, det er sværere – og det er ikke indbildning. Et studie med standardiserede test fandt, at voksne med ADHD havde lavere indkomst, har oftere gæld, sjældnere opsparing og målbart dårligere resultater på test af økonomisk forståelse og beslutningstagning.

Årsagen er ikke dovenskab eller manglende evner, men de eksekutive funktioner (planlægning), økonomi kræver – og løsningen er systemer frem for viljestyrke.

Uåbnede rudekuverter i en bunke. Et abonnement, du opdagede efter to år. Et køb, der føltes helt rigtigt i butikken og forkert allerede i bilen. Økonomi er et af de områder, hvor ADHD rammer hårdest – og et af dem, der sjældnest bliver talt om, fordi det er forbundet med skam.

Hvad viser forskningen?

Et hollandsk studie undersøgte det systematisk. 45 voksne med ADHD og 51 kontrolpersoner gennemgik en omfattende testbatteri med både spørgeskemaer om deres faktiske økonomi og standardiserede, objektive test. Resultatet var entydigt: Deltagerne med ADHD havde lavere indkomst, oftere gæld og sjældnere en opsparingskonto. De scorede desuden lavere på test af økonomisk kompetence – herunder at forstå kontoudtog og vurdere økonomiske problemstillinger – og på en test af beslutninger med konsekvenser ud i fremtiden. De rapporterede også oftere impulskøb og en undgående eller spontan beslutningsstil (Bangma et al., 2019).

En senere analyse af de samme data pegede på nogle helt konkrete svagheder: at være opmærksom på, hvornår regninger forfalder, at kende sin egen indkomst, at have en reserve til uventede udgifter og at kunne formulere langsigtede økonomiske mål (Koerts et al., 2023).

Et forbehold: Studierne er relativt små og udført på udvalgte grupper, ikke på befolkningen som helhed.

Fem grunde til, at det er svært

1. Impulskøb. Beslutningen om at købe er truffet, før konsekvensen når frem. Det er den samme mekanisme, som gør det svært at bremse en impuls i andre sammenhænge.

2. Tidsblindhed. En forfaldsdato om ti dage føles uvirkelig – helt indtil den er i morgen. Jeg har skrevet særskilt om tidsblindhed ved ADHD.

3. Undgåelse. Ubehag ved alt der er administrativt og kedeligt, f.eks. tal, breve og potentielt dårlige nyheder gør, at posten ikke bliver åbnet. Og jo længere den ligger, desto større bliver ubehaget – en klassisk cirkel.

4. Manglende overblik. Faste udgifter og abonnementer forsvinder ud af syne, fordi de trækkes automatisk og aldrig kræver en aktiv handling. Patienter med ADHD kender ikke deres indkomst, faste udgifter - og mister således overblikket.

5. Fremtiden vejer let. Opsparing belønner først om mange år. Ved ADHD reagerer belønningssystemet svagere på netop den slags fjerne gevinster – det har jeg uddybet i indlægget om dopamin og ADHD.

Det, der faktisk hjælper

Fælles for alle løsningerne er, at de flytter opgaven ud af hovedet og ind i et system. Det er ikke et nederlag – det er den rigtige strategi, når man ved, hvor problemet ligger.

Automatisér alt, hvad der kan automatiseres

•    Betalingsservice på alt, der kan tilmeldes – regninger må ikke kræve en beslutning

•    Automatisk overførsel til opsparing samme dag, som lønnen går ind

•    Faste udgifter fra én konto (Budgetkonto), forbrug fra en anden – så det, der er tilbage, er det, du kan bruge - uden at du skulle forholde dig til en masse tal.

Gør det usynlige synligt

•    Gennemgå abonnementer to gange om året – sæt det i kalenderen nu

•    En app, der samler kontiene, så du kan se det hele ét sted uden at skulle logge ind flere steder

•    Notifikationer ved hver transaktion – det gør pengene konkrete i det øjeblik, de bruges

Byg stopklodser ind før impulskøb

•    Fjern gemte betalingskort fra browser og apps – de sekunder, det tager at finde kortet, er ofte nok

•    "24-timers-reglen" ved køb over et beløb, du selv fastsætter - du bremser selv op, så du kan overveje om det nu er en god ide at købe

•    Læg varen i kurven og luk siden – overraskende ofte er lysten væk dagen efter

Og gør det svære sammen med nogen

Post og papirer er lettere at komme igennem sammen med en anden – ikke fordi du ikke kan selv, men fordi selskabet holder opmærksomheden fast.

Har gælden vokset sig stor, findes der gratis, uvildig gældsrådgivning flere steder - du kan tale med din kommune.

At bede om hjælp med økonomi er ikke anderledes end at bede om hjælp med noget andet, der er svært.

Om skammen

Næsten alle, jeg taler med om dette, har det dårligt med det. Der er en udbredt forestilling om, at økonomi handler om moral – at den, der ikke har styre på sine penge, er uansvarlig.

Men når forskningen viser målbare forskelle i evnen til at forstå økonomisk information og træffe beslutninger med fremtidige konsekvenser, taler vi om en funktion, ikke om karakter.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper ADHD-medicin på økonomien?

Der findes ikke studier, der viser det direkte. Men mange oplever, at det bliver lettere at bremse en impuls og at komme i gang med opgaver, de har udskudt – hvilket kan have betydning i praksis.

Kan jeg få hjælp til min økonomi, hvis jeg har ADHD?

Ja. Der findes gratis gældsrådgivning flere steder, og din kommune kan vejlede.

Er impulskøb altid tegn på ADHD?

Nej. De fleste køber impulsivt en gang imellem. Det, der kendetegner ADHD, er, at mønsteret er gennemgribende, livslangt og har reelle konsekvenser.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Bangma, D.F., Koerts, J., Fuermaier, A.B.M., Mette, C., Zimmermann, M., Toussaint, A.K., Tucha, L. og Tucha, O. (2019) ‘Financial decision-making in adults with ADHD’, Neuropsychology, 33(8), s. 1065–1077.

Koerts, J., Bangma, D.F., Mette, C., Tucha, L. og Tucha, O. (2023) ‘Strengths and weaknesses of everyday financial knowledge and judgment skills of adults with ADHD’, International Journal of Environmental Research and Public Health, 20(5), 4656.