ADHD hos studerende: struktur og støttemuligheder

Gymnasiet gik nogenlunde. Så begyndte studiet – og pludselig var der ingen, der tjekkede, om du var mødt op, ingen der samlede afleveringer ind, og fire måneder til eksamen. For mange voksne er det netop her, ADHD’en bliver meget synlig for første gang. Kravene er også større - og uden den ydre struktur bliver ADHD´en mere udtalt.

Kort svar: Studielivet er den situation, hvor ADHD ofte mærkes tydeligst – al struktur er væk, og alt ansvar ligger hos den studerende. Forskningen viser lavere karaktergennemsnit og højere frafald blandt studerende med ADHD. Men det er også veldokumenteret, at studiestøtte, gode eksekutive strategier og behandling af eventuelle depressive symptomer hænger sammen med bedre resultater.

Hvad viser forskningen?

Et af de største studier på området fulgte 406 studerende gennem fire år: 201 med ADHD (97 i medicinsk behandling, 104 uden) og 205 uden ADHD. Resultaterne var tydelige.

Studerende med ADHD havde signifikant lavere karaktergennemsnit – omkring en halv karakter lavere – og forskellen var til stede alle fire år. Og hvor 59,1 % af de studerende uden ADHD gennemførte otte semestre, gjaldt det 49 % af dem med ubehandlet ADHD (DuPaul et al., 2021).

Det interessante er, hvad der forudsagde succes. Medicin alene forbedrede ikke resultaterne væsentligt. Derimod hang bedre resultater sammen med færre depressive symptomer, bedre eksekutive færdigheder som planlægning og tidsstyring, og at have modtaget støtte – både før og under studiet. Det er en vigtig pointe: Medicin er ikke nok i sig selv; strukturen omkring den studerende betyder mindst lige så meget.

Et forbehold: Studiet er amerikansk, og uddannelsessystemet adskiller sig fra det danske. Mønsteret er dog genkendeligt, og de faktorer, der forudsagde succes, er ikke systemafhængige.

Hvorfor rammer studielivet så hårdt?

•    Al ydre struktur forsvinder: Ingen tjekker fremmøde, ingen minder om afleveringer. Netop den ydre struktur er det, mange med ADHD har kompenseret med hele livet.

•    Deadlines ligger langt ude: En eksamen om fire måneder er "ikke nu" – og bliver først virkelig, når det er for sent.

•    Læsning er kernearbejdet: At læse hundrede sider stille alene er nogenlunde det sværeste, man kan bede en ADHD-hjerne om.

•    Alt skal planlægges selv: Hvilke fag, hvilken rækkefølge, hvor meget hvornår – ren eksekutiv funktion.

•    Alt andet flytter sig samtidig: Ny by, ny bolig, ny døgnrytme, nyt netværk. Kompensationsstrategier, der virkede hjemme, holder ikke længere.

Støttemuligheder i Danmark

Der findes reelle muligheder, som mange studerende ikke kender:

•    SPS – Specialpædagogisk Støtte: Kan blandt andet omfatte studiestøttetimer med en person, der hjælper med struktur og planlægning. Søges gennem uddannelsesstedets SPS-vejleder og kræver dokumentation for diagnosen.

Målgrupper: Studerende på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og FGU.

•    Særlige prøvevilkår: Fx forlænget tid til skriftlig eksamen eller eksamen i et separat lokale. Ansøges via studievejlederen.

•    Studievejledning: Kan hjælpe med dispensationer, studieplan og orlov.

Reglerne administreres af uddannelsesstederne og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og kan ændre sig, så tal med din SPS-vejleder eller studievejleder om, hvad der gælder for netop dig. En diagnose fra en privatpraktiserende speciallæge er en fuldgyldig dokumentation i denne sammenhæng.

Det, der virker i praksis

Genskab strukturen udefra

•    Mød fysisk op på studiet og læs der – hjemme er der ingen ramme

•    Faste tider, også til læsning. Skema, ikke intentioner

•    Læsegruppe eller aftale om at sidde sammen – andres tilstedeværelse holder opmærksomheden fast

Gør deadlines nære

•    Del eksamenslæsningen op i ugentlige delmål med konkrete slutpunkter

•    Sæt selvvalgte afleveringsfrister til en studiekammerat, du skal svare

Læs anderledes

•    Korte blokke med pauser i stedet for lange træk (Pomodoro-teknik)

•    Skriv, tegn eller referér undervejs – passiv læsning glider forbi

•    Lydbøger og oplæsning kan for nogle gøre en markant forskel

Du kan også prøve Nota-service - det er en statslig service til mennesker med læsevanskeligheder. Det gælder også mennesker med ADHD eller ADD. Der finder dér et stort udvalg af studiebøget digitaliseret og som lydbøger. Du finder hjemmesiden her.

Og pas på det, der forværrer

Søvn er den enkeltfaktor, der oftest skrider i studielivet – og dårlig søvn forværrer ADHD-symptomerne direkte. Vær desuden opmærksom på nedtrykthed: I studiet ovenfor var netop færre depressive symptomer en af de stærkeste forudsigere for at klare sig godt. Bliver studiet en vedvarende byrde, er det værd at få vurderet fagligt frem for at presse hårdere på.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få dispensation til eksamen med ADHD?

Der findes muligheder for særlige prøvevilkår, men det afgøres af dit uddannelsessted. Kontakt studievejledningen eller SPS-vejlederen med din dokumentation. De kræver oftest en lægeerklæring med beskrivelse af dine behov. Det kan f.eks. være pauser under eksamen.

Skal jeg fortælle mit studiested, at jeg har ADHD?

Det er dit valg. Men støtteordningerne kræver dokumentation, så vil du søge SPS eller særlige prøvevilkår, skal diagnosen oplyses til de relevante instanser.

Jeg klarede gymnasiet fint – kan jeg så have ADHD?

Ja, det er et meget almindeligt forløb. Gymnasiets faste struktur kan bære længe; på et studie forsvinder den, og vanskelighederne bliver synlige.

Hvor hurtigt kan jeg blive udredt?

Hos mig er meget kort ventetid, og en udredning kan typisk gennemføres på få uger – også online, hvis du studerer i en anden landsdel.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

DuPaul, G.J., Gormley, M.J., Anastopoulos, A.D., Weyandt, L.L., Labban, J., Sass, A.J., Busch, C.Z., Franklin, M.K. og Postler, K.B. (2021) ‘Academic trajectories of college students with and without ADHD: predictors of four-year outcomes’, Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 50(6), s. 828–843.

Kooij, J.J.S., Bijlenga, D., Salerno, L. et al. (2019) ‘Updated European Consensus Statement on diagnosis and treatment of adult ADHD’, European Psychiatry, 56, s. 14–34.