Nedsat sexlyst hos kvinder: hvornår er det et problem?

"Jeg elsker min mand. Jeg synes stadig, han er tiltrækkende. Men jeg tænker aldrig på sex af mig selv længere – og når han spørger, mærker jeg mest dårlig samvittighed."

Det er en af de hyppigste henvendelser i min klinik, og næsten altid ledsaget af skam og en frygt for, at der er noget grundlæggende galt – enten med hende eller med forholdet. Som regel er der ingen af delene.

Kort svar: Nedsat lyst er den anden hyppigst rapporterede seksuelle vanskelighed hos kvinder (kun overgået af orgasmebesværet). I SEXUS undersøgelse, som er den største befolkningsundersøgelse på sexologisk område, havde 10% af kvinder rapporterede behandlingskrævende nedsat sexlyst, hvilket også har ført til belastninger i dagligdagen. Det er netop belastningen, der afgør, om der er tale om et problem, der bør behandles.

Hvor almindeligt er det?

En af de mest citerede undersøgelser omfattede 31.581 amerikanske kvinder fra 18 år og opefter. Samlet rapporterede 43,1 % en seksuel vanskelighed, mens 22,2 % oplevede en egentlig seksuelt relateret personlig belastning. Ser man specifikt på nedsat lyst med tilhørende belastning – det, der klinisk kaldes nedsat seksuel lyst-forstyrrelse – var forekomsten 8,9 % blandt kvinder på 18–44 år, 12,3 % blandt 45–64-årige og 7,4 % blandt kvinder over 65 (Shifren et al., 2008).

To ting er værd at bemærke. For det første er det almindeligt. For det andet er der stor forskel på at have mindre lyst og på at lide under det – og det er kun det sidste, der er en behandlingsopgave.

Den vigtigste misforståelse: at lysten skal komme først

Mange kvinder måler sig mod en stereotyp forståelse af lysten, de har lært af film: Først kommer lysten, så ophidselsen, så resten. Når lysten ikke melder sig spontant, konkluderer de, at den er væk.

Den canadiske forsker Rosemary Basson foreslog en anden model, netop fordi den klassiske passede dårligt på kvinder i længerevarende forhold. Her starter mange ikke med spontan lyst, men med villighed og tryghed – og lysten opstår undervejs, som svar på sanselig kontakt (Basson, 2001).

Den praktiske konsekvens er stor. Venter man på at få lyst, før man overhovedet indleder noget, kan man vente længe. Det betyder ikke, at man skal presse sig selv til noget, man ikke vil – men at "jeg har ikke lyst lige nu" og "jeg kan ikke få lyst" er to forskellige ting.

De hyppigste årsager

Kropslige og hormonelle

•    Overgangsalder med lavere østrogen, tørhed og ømhed

•    Graviditet, barsel og amning

•    Lavt stofskifte, jernmangel, kronisk sygdom

•    Vedvarende smerter, herunder smerter ved samleje

Medicin

Antidepressiva af SSRI-typen er en meget hyppig og ofte overset årsag. Også p-piller og visse blodtryksmedicin kan påvirke lysten. Det er en behandlingsopgave, ikke noget man skal leve med – jeg har skrevet særskilt om nedsat sexlyst af antidepressiv medicin.

Psykiske

Depression og angst dæmper lysten markant. En senere analyse af den samme store undersøgelse satte tal på: Forekomsten af egentlig lystforstyrrelse var 10,0 %, men faldt til 6,3 % blandt kvinder uden samtidig depression. Omkring 40 % af dem, der havde en forstyrrelse af lyst, ophidselse eller orgasme, havde samtidig depression (Johannes et al., 2009). Stress, udmattelse og manglende overskud gør det samme.

Relationelle og situationsbestemte

•    Uløste konflikter, vrede eller manglende følelsesmæssig nærhed

•    Rutine og manglende nyhed efter mange år sammen

•    Ubalance i den mentale belastning i hjemmet – overskud er en forudsætning for lyst

•    Små børn, søvnmangel og fravær af tid alene

Hvornår bør du søge hjælp?

Det korte svar: Når det belaster dig. Ikke når du har mindre lyst end en statistik, ikke når din partner ønsker mere, men når det generer dig selv, eller når det skaber vedvarende afstand mellem jer.

Hvad hjælper?

•    Få det kropslige udelukket: Blodprøver, gennemgang af medicin og en vurdering af eventuelle smerter eller tørhed. Ved overgangsalderrelaterede gener er lokal østrogenbehandling ofte effektiv.

•    Behandl det, der dæmper: Er der en ubehandlet depression, en presset livssituation eller en medicinbivirkning bag, er det dér, indsatsen skal ligge først.

•    Genopbyg kontakten til egen krop: Autosensualitetstræning – en trinvis, tryg udforskning af egen krop uden præstationskrav – er et af de mest virksomme redskaber, når lysten har været væk længe. Jeg har beskrevet metoden særskilt.

Du kan også starte på mit online forløb ift. intimitet - sensualitetstræningen, som selvstudie.

•    Fjern præstationskravet: Aftaler om nærhed uden forventning om samleje bryder ofte den spænding, der i sig selv blokerer lysten.

•    Tal med partneren – konkret: Misforståelsen om, at manglende lyst betyder manglende tiltrækning, gør enorm skade. Den forsvinder, når mekanismen bliver forklaret for begge.

•    Sexologisk samtaleforløb: Ved længerevarende vanskeligheder er et struktureret forløb – alene eller som par – det, der virker bedst.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at miste lysten efter mange år i et forhold?

Et fald i spontan lyst over tid er velkendt og ikke i sig selv tegn på sygdom. Det bliver et problem, når det belaster dig eller jeres forhold.

Er det normalt i et parforhold, at den ene har mere lyst til sex end den anden?

Ja, det er helt normalt og det er meget hyppigt ift parforhold.

Det vigtigste er at man åbent kan tale om det, og kan i fællesskab forventningsafstemme, så begge parter kan se sig mødt.

I kan også starte på mit online forløb ift. intimitet - sensualitetstræningen, som selvstudie.

Findes der medicin mod nedsat lyst hos kvinder?

Der findes præparater i visse lande, men de er ikke førstevalg og har begrænset effekt. I praksis ligger den bedste behandling i at finde og fjerne årsagen samt i sexologisk samtalebehandling.

Kan overgangsalderen forklare det hele?

Den kan forklare en del – både gennem hormonelle forandringer og gennem tørhed og ømhed, der gør sex mindre attraktivt. Men det er værd at vurdere det samlede billede, herunder søvn, humør og medicin.

Overgangsalderen kan også være forbundet med eksistentielle ændringer.

Min partner tror, jeg ikke elsker ham længere. Hvad gør vi?

Det er en meget almindelig og smertefuld misforståelse. Ofte hjælper det mest af alt at få mekanismen forklaret sammen – lyst og kærlighed er ikke samme system.

I kan også starte på mit online forløb ift. intimitet - sensualitetstræningen, som selvstudie.

Har du brug for hjælp? Som speciallæge i psykiatri og klinisk sexolog kan jeg vurdere både de kropslige, de psykiske og de relationelle forhold i ét samlet forløb – med kort ventetid, i Odense eller online. Kontakt mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Basson, R. (2001) ‘Using a different model for female sexual response to address women’s problematic low sexual desire’, Journal of Sex & Marital Therapy, 27(5), s. 395–403.

Johannes, C.B., Clayton, A.H., Odom, D.M., Rosen, R.C., Russo, P.A., Shifren, J.L. og Monz, B.U. (2009) ‘Distressing sexual problems in United States women revisited: prevalence after accounting for depression’, Journal of Clinical Psychiatry, 70(12), s. 1698–1706.

Shifren, J.L., Monz, B.U., Russo, P.A., Segreti, A. og Johannes, C.B. (2008) ‘Sexual problems and distress in United States women: prevalence and correlates’, Obstetrics & Gynecology, 112(5), s. 970–978.