Smerter ved samleje: årsager og behandling

"Første gang gjorde det ondt, og jeg tænkte ikke mere over det. Nu spænder jeg allerede op, når han lægger armen om mig – og jeg er begyndt at gå tidligt i seng, før han kommer."

Smerter ved samleje er langt mere udbredt, end de fleste tror, og de er sjældent bare et spørgsmål om at "slappe af". De involverer typisk både krop og nervesystem – og de er behandlelige.

Kort svar: Smerter ved sex rammer omkring 10–20 % af kvinder og har næsten altid flere samtidige årsager. Uanset hvad der udløste smerten første gang, opstår der hurtigt en cirkel, hvor forventningen om smerte får bækkenbunden til at spænde – hvilket giver mere smerte. Behandlingen er derfor sammensat: den skal både finde den kropslige årsag og bryde cirklen. Det virker for de fleste.

Hvor almindeligt er det?

Vedvarende eller tilbagevendende smerte ved samleje, som giver belastning, anslås at ramme omkring 10–20 % af kvinder. I diagnosesystemet er de tidligere adskilte betegnelser dyspareuni (smerte ved samleje) og vaginisme (ufrivillig sammentrækning af bækkenbundsmusklerne) - men de to i praksis er svære at adskille – de fleste kvinder har elementer af begge.

De hyppigste årsager

Smerte ved indgangen

•    Provokeret vestibulodyni: Ømhed i skedeindgangen, ofte den hyppigste årsag hos yngre kvinder.

•    Tørhed: Ved overgangsalder, amning, p-piller eller utilstrækkelig ophidselse.

•    Infektioner og hudlidelser: Svamp, lichen sclerosus og andre tilstande i vulva.

•    Spændt bækkenbund: Musklerne omkring skeden er i konstant høj spænding.

Dyb smerte

•    Endometriose: En hyppig og ofte sent erkendt årsag til dyb smerte.

•    Underlivsinfektioner, eller cyster.

•    Følger efter fødsel eller operation.

Vigtigt: Smerter ved samleje skal altid vurderes hos læge eller gynækolog, før man konkluderer, at det er "psykisk". De fleste tilfælde har en kropslig komponent – også når der samtidig er en tydelig psykisk og relationel dimension.

Cirklen, der holder smerten i gang

Uanset hvad der startede smerten, sker der som regel dette:

Bækkenbundens sammentrækning er ikke et valg og ikke noget, man kan tænke sig ud af i øjeblikket. Den er en beskyttelsesrefleks, præcis som når man trækker hånden til sig fra noget varmt. Derfor er "slap nu af" et ubrugeligt råd – men det peger på det rigtige sted.

Samtidig sker der noget med ophidselsen: Når kroppen forventer smerte, falder den naturlige fugtighed og eftergivelighed, hvilket i sig selv gør penetration mere smertefuld. Cirklen lukker sig selv.

Hvad virker?

Behandlingen er som regel sammensat, og det er netop kombinationen, der gør forskellen.

1. Find og behandl det kropslige

Gynækologisk undersøgelse med lokalisering af smerten, behandling af eventuel infektion eller hudlidelse, og lokal østrogen ved tørhed. Ved mistanke om endometriose skal det udredes særskilt.

2. Bækkenbundsfysioterapi

En fysioterapeut med særlig uddannelse i bækkenbund kan arbejde med at nedsætte muskelspændingen, øge kropsbevidstheden og gradvist genoptræne. Det er førstevalg ved spændt bækkenbund og indgår i de fleste behandlingsforløb.

3. Gradvis eksponering

Trinvis tilvænning – ofte med dilatorer eller egne fingre, i eget tempo og uden krav om samleje – er den bedst dokumenterede psykologiske behandling.

4. Sexologisk samtalebehandling

Her arbejdes med forventningen om smerte, med frygten og med det, der er sket i parforholdet undervejs. Autosensualitetstræning bruges ofte som en del af forløbet, fordi det genopbygger den kropslige tryghed uden præstationskrav.

5. Inddragelse af partneren

Næsten alle par udvikler undgåelsesmønstre omkring emnet. Når begge forstår mekanismen, forsvinder en stor del af presset – og partneren får noget konkret at gøre i stedet for at gætte.

Ofte stillede spørgsmål

Er det bare i mit hoved?

Nej. Smerten er reel, og bækkenbundens sammentrækning er en fysisk refleks. At psykologiske faktorer vedligeholder cirklen betyder ikke, at smerten er indbildt.

Kan jeg få hjælp, hvis min læge siger, at alt ser normalt ud?

Ja. En normal gynækologisk undersøgelse udelukker ikke vestibulodyni eller en spændt bækkenbund – det kræver en målrettet undersøgelse.

Skal vi holde helt op med sex under behandlingen?

Ofte anbefales en pause fra penetration i en periode, mens andre former for nærhed bevares. Det fjerner presset og er en aktiv del af behandlingen, ikke et tilbageskridt.

Kan det komme igen?

Det kan det, særligt i belastede perioder. Men når man kender mekanismen og redskaberne, kommer man som regel hurtigere ud af det anden gang.

Har du brug for hjælp? Som speciallæge i psykiatri og klinisk sexolog kan jeg vurdere både de kropslige, de psykiske og de relationelle forhold i ét samlet forløb – med kort ventetid, i Odense eller online. Kontakt mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

American Psychiatric Association (2013) Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udg. Arlington, VA: APA.

Sorensen, J., Bautista, K.E., Lamvu, G. og Feranec, J. (2018) ‘Evaluation and treatment of female sexual pain: a clinical review’, Cureus, 10(3), e2379.

ter Kuile, M.M., Melles, R., de Groot, H.E., Tuijnman-Raasveld, C.C. og van Lankveld, J.J.D.M. (2013) ‘Therapist-aided exposure for women with lifelong vaginismus: a randomized waiting-list control trial of efficacy’, Journal of Consulting and Clinical Psychology, 81(6), s. 1127–1136.