ADHD eller senfølger af traumer? Sådan skelner man.

Uro i kroppen. Svært ved at koncentrere sig. Dårlig søvn. Følelser, der kommer for hurtigt og for kraftigt. Eller netop det, at man har svært ved at føle noget. Symptombilledet kan tilhøre både ADHD og en traumereaktion – og forskellen er ikke altid åbenlys, heller ikke for erfarne behandlere.

Kort svar: De to deler mange symptomer – koncentrationsbesvær, uro, søvnproblemer og følelsesmæssig ustabilitet. Det afgørende er, om vanskelighederne har været der siden barndommen (ADHD) eller er opstået efter belastende hændelser (traumereaktion), og om der er triggere og genoplevelser. De kan dog sagtens optræde samtidig, og en systematisk gennemgang finder betydelig overlap mellem ADHD og PTSD symptomer hos voksne.

De afgørende spørgsmål

1. Hvornår begyndte det? ADHD er en udviklingsforstyrrelse med symptomer fra barndommen, som er stabile gennem livet (men det kan forværres ved stress f.eks.). En traumereaktion begynder efter en eller flere belastende hændelser. Har du en klar fornemmelse af "før og efter", peger det mod traumet.

2. Er der triggere? Dette er ofte det mest afklarende. Ved traumereaktioner udløses eller forstærkes symptomerne af noget bestemt – en lyd, en lugt, et sted, en situation der minder om hændelsen. ADHD-symptomer er der stort set konstant, uafhængigt af omgivelserne.

3. Hvordan er uroen? Ved ADHD er den kropslig og indholdsløs – motoren kører, uden at der er noget at frygte. Ved traumereaktioner er der tale om et alarmberedskab: årvågenhed, sammenfaren ved lyde, en fornemmelse af fare.

4. Er der genoplevelser? Flashbacks, mareridt om hændelsen og påtrængende minder hører til traumereaktionen og ses ikke ved ADHD. De er blandt de mest specifikke tegn.

Hvor ofte optræder de sammen?

Ofte. En systematisk gennemgang af forskningen på voksenområdet fandt overlap mellem ADHD og PTSD i størrelsesordenen 28–36 % afhængigt af, hvilken gruppe man undersøger (Magdi et al., 2025). Forfatterne understreger, at man bør vurdere begge tilstande, når den ene er konstateret.

Et vigtigt forbehold: Gennemgangen kunne ikke gennemføre en egentlig meta-analyse på grund af for stor forskellighed mellem studierne, og flere af de indgående undersøgelser er små eller på særlige grupper som veteraner. Tallene skal derfor læses som en indikation af, at overlappet er betydeligt – ikke som en præcis forekomst.

Hvorfor hænger de sammen?

Sammenhængen ser ud til at gå begge veje, og det er værd at forstå:

•    ADHD øger risikoen for belastende oplevelser. Impulsivitet, risikoadfærd, konflikter og vanskeligheder med at aflæse situationer øger sandsynligheden for ulykker, overgreb og andre belastende hændelser. ADHD’en kommer først.

•    Traumer kan give ADHD-lignende symptomer. Vedvarende belastning påvirker koncentration, hukommelse og følelsesregulering.

•    Fælles risikofaktorer. Belastende opvækstvilkår er forbundet med højere forekomst af begge dele.

Konsekvensen er, at spørgsmålet "hvad kom først?" kræver en grundig gennemgang af hele livshistorien – ikke kun af, hvordan det ser ud i dag.

Hvorfor det betyder noget

Behandlingen er forskellig. Traumereaktioner behandles med traumefokuseret psykoterapi; ADHD behandles med psykoedukation, struktur og medicin.

Stiller man kun den ene diagnose, risikerer man at behandle på det forkerte grundlag.

Der er også et praktisk hensyn: Ved svære, ubehandlede traumesymptomer kan det være vanskeligt at vurdere ADHD retvisende, og for nogle er det mest meningsfulde at stabilisere først.

Omvendt kan ubehandlet ADHD gøre det svært at gennemføre et traumeterapeutisk forløb, fordi det kræver evnen til at holde fokus og møde op.

Rækkefølgen afgøres individuelt.

Hvad gør du?

•    Tag hele livshistorien med: Hvordan var det i skolen, længe før de belastende hændelser?

•    Læg mærke til triggere: Er der situationer, hvor symptomerne bliver markant værre?

•    Vær opmærksom på det, der er svært at fortælle: Belastende oplevelser i barndommen – svigt, utryghed, at have været vidne til vold – bliver ofte ikke nævnt, fordi de opleves som "normale". Det er værd at sige højt.

•    Søg en vurdering, der ser på begge dele: Det er en af de situationer, hvor en grundig udredning betaler sig.

Ofte stillede spørgsmål

Kan traumer give ADHD?

Nej. ADHD er en medfødt, i høj grad arvelig udviklingsforstyrrelse. Men traumer kan give symptomer, der ligner ADHD, og kan forværre eksisterende ADHD-symptomer.

Jeg har fået diagnosen PTSD. Kan jeg alligevel have ADHD?

Ja. Overlappet er betydeligt, og har du haft symptomer siden barndommen, er en ADHD-udredning relevant – også selvom PTSD-diagnosen er korrekt.

Hvad hvis jeg ikke kan huske min barndom særlig godt?

Det er ikke usædvanligt, og det udelukker ikke en udredning. Vi bruger det, der findes: pårørende, gamle skolepapirer og dine egne erindringer, så langt de rækker.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Katzman, M.A., Bilkey, T.S., Chokka, P.R., Fallu, A. og Klassen, L.J. (2017) ‘Adult ADHD and comorbid disorders: clinical implications of a dimensional approach’, BMC Psychiatry, 17, 302.

Magdi, H.M., Abousoliman, A.D., Ibrahim, A.M., Elsehrawy, M.G., El-Gazar, H.E. og Zoromba, M.A. (2025) ‘Attention-deficit/hyperactivity disorder and post-traumatic stress disorder adult comorbidity: a systematic review’, Systematic Reviews, 14(1), 41.