ADHD eller stress og udbrændthed? Sådan skelner man - og sådan kan de hænge sammen

"Jeg kan ikke huske noget, jeg kan ikke koncentrere mig, og jeg er fuldstændig tømt." Sådan lyder det både fra den sygemeldte med stressbelastning og fra én med uopdaget ADHD. Symptombilledet overlapper så meget, at det ene jævnligt bliver forvekslet med det andet – og det har konsekvenser, fordi behandlingen er forskellig.

Hvorfor ligner de hinanden?

Længerevarende stressbelastning påvirker netop de kognitive funktioner, ADHD også udfordrer. Et svensk studie sammenlignede patienter med diagnosticeret udbrændthed med matchede raske kontrolpersoner og fandt, at patienterne rapporterede markant flere kognitive svigt i hverdagen – især hukommelsessvigt i de situationer, hvor man skulle bruge sin hukommelse ift aftaler, osv (Nelson et al., 2021). Det er nøjagtig samme type vanskelighed, mennesker med ADHD beskriver.

En systematisk gennemgang og meta-analyse samlede 17 studier med 730 patienter med klinisk udbrændthed og 649 raske kontrolpersoner. Patienterne præsterede dårligere på tværs af alle undersøgte kognitive områder – episodisk hukommelse, korttids- og arbejdshukommelse, eksekutive funktioner (planlægning), opmærksomhed og tempo (de kunne tænke langsommere) samt ordmobilisering (Gavelin et al., 2022). Forskellene er altså konsistente, men små til moderate. Med andre ord: Vanskelighederne er reelle, men de er ikke i sig selv nok til at afgøre, hvad der ligger bag.

De fire spørgsmål, der skiller

1. Hvornår startede det? Dette er det vigtigste spørgsmål. ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som betyder at man er født med tilstanden. Vanskelighederne skal kunne spores tilbage til barndommen.

Udbrændthed (eller arbejdsrelateret stress) er per definition en ændring fra et tidligere funktionsniveau.

2. Er der en udløser? Udbrændthed opstår efter længere tids vedvarende belastning – arbejdspres, sygdom i familien, en livskrise. Ved ADHD er der ingen udløser, men nye krav kan gøre livslange vanskeligheder mere synlige og mere udtalte.

3. Hvad sker der, når belastningen letter? Ved udbrændthed bedres tilstanden gradvist med aflastning og hvile – ofte langsomt, over mange måneder. ADHD-vanskelighederne består, også på en rolig ferie - der er ingen eller meget lille sammenhæng med belastninger.

4. Hvordan opfører energien sig? Ved udbrændthed er energiniveauet gennemgående lavt – også over for det, man plejer at elske.

Ved ADHD svinger energien markant med interesse: total opslugthed af det ene, og fuldstændig blokering over for det andet.

Men det er ofte begge dele

Her ligger den vigtigste pointe, og den overses tit. De to udelukker ikke hinanden – tværtimod ser der ud til at være en sammenhæng, der går begge veje.

Ubehandlet ADHD er en risikofaktor for udbrændthed.

Når man i årevis kompenserer med dobbelt arbejde for at nå det samme som andre, har udtalt maskering, arbejder aftener og weekender for at indhente, og bruger konstant energi på at holde overblikket, er der tale om en vedvarende belastning.

ADHD hos voksne er også forbundet med dårligere arbejdsfunktion, mere fravær og lavere produktivitet (Küpper et al., 2012).

For en del af mine klienter er sygemeldingen netop det, der endelig fører til en udredning – og til erkendelsen af, at de har kæmpet mod en ubehandlet tilstand hele tiden.

Omvendt kan en aktuel stressbelastning gøre det svært at vurdere ADHD retvisende.

Derfor tager jeg altid stilling til belastningsniveauet i forsamtalen, og i nogle tilfælde giver det bedst mening at afvente eller tilrettelægge rækkefølgen, så billedet bliver tydeligere at tolke.

Hvad gør du så?

•    Se på hele livsforløbet, ikke kun på nu: Hvordan var skoletiden? Har mønstrene været der, siden du kan huske – eller er de nye?

•    Spørg dem, der har kendt dig længe: En forælder, søskende eller mangeårig partner kan ofte svare på det, man ikke selv kan overskue eller ikke selv har bemærket.

•    Tag stressbelastningen alvorligt først: Ved en aktuel, svær belastning er aflastning og hvile det, der haster – uanset hvad der ellers ligger bag.

•    Undlad at nøjes med den ene forklaring: Bedres du ikke som forventet efter en stressbehandling, er det værd at undersøge, om der ligger noget livslangt under.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man blive udredt for ADHD, mens man er sygemeldt med stress?

Det kan man ofte, men det kræver, at vi tager højde for belastningen i tolkningen af dine symptomer. Ved en svær aktuel stresstilstand kan det være bedre at afvente. Det afklarer vi ved forsamtalen.

Min psykologbehandling efter stress har ikke hjulpet nok. Kan det være ADHD?

Det er en velkendt situation og en god grund til at få det vurderet – særligt hvis vanskelighederne har været der længe før sygemeldingen.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Jeg er ekspert i udredning af ADHD og ADD. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Gavelin, H.M., Domellöf, M.E., Åström, E., Nelson, A., Launder, N.H., Stigsdotter Neely, A. og Lampit, A. (2022) ‘Cognitive function in clinical burnout: a systematic review and meta-analysis’, Work & Stress, 36(1), s. 86–104.

Küpper, T., Haavik, J., Drexler, H. et al. (2012) ‘The negative impact of attention-deficit/hyperactivity disorder on occupational health in adults and adolescents’, International Archives of Occupational and Environmental Health, 85(8), s. 837–847.

Nelson, A., Gavelin, H.M., Boraxbekk, C.-J., Eskilsson, T., Josefsson, M., Slunga Järvholm, L. og Stigsdotter Neely, A. (2021) ‘Subjective cognitive complaints in patients with stress-related exhaustion disorder: a cross sectional study’, BMC Psychology, 9(1), 84.