ADHD og udsættelsesadfærd

"Jeg ved godt, hvad jeg skal. Jeg ved, det bliver værre af at vente. Og alligevel sidder jeg her." Udsættelsesadfærd er en af de mest udbredte og mest skamfulde oplevelser hos voksne med ADHD. Og den er sjældent et spørgsmål om dovenskab eller manglende vilje – tværtimod handler det ofte om mennesker, der har prøvet at tage sig sammen i årevis.

Hvad siger forskningen – og hvad siger den ikke?

Her er det vigtigt at være præcis. Udsættelsesadfærd er ikke et officielt ADHD-symptom og indgår ikke i de diagnostiske kriterier. Til gengæld er det et fænomen, der fylder så meget i praksis, at det oftest indgår som et selvstændigt tema i forhold til voksne med ADHD.

Forskningen på området er stadig sparsom. I et studie af 54 studerende med forskellige grader af ADHD-træk fandt forskerne en sammenhæng mellem udsættelsesadfærd og ADHD – men interessant nok var det kun uopmærksomhed, ikke impulsivitet, der hang sammen med generel prokrastination (tendens til udsættelse), når man korrigerede for det øvrige symptomområde. Forfatterne betegner selv fundet som foreløbigt (Niermann og Scheres, 2014).

Et senere studie pegede på en mulig delforklaring: vanskeligheder med prospektiv hukommelse – evnen til at huske at gøre noget på et bestemt tidspunkt i fremtiden – ser ud til delvist at formidle sammenhængen mellem ADHD-symptomer og udsættelsesadfærd (Altgassen, Scheres og Edel, 2019). Med andre ord handler det ikke kun om ikke at ville gå i gang, men også om ikke at huske at gå i gang på det rigtige tidspunkt.

Hvorfor viljestyrke ikke løser det

ADHD indebærer vanskeligheder med de eksekutive funktioner: at planlægge, prioritere, initiere handling og fornemme tid. En opgave uden tydeligt første skridt, uden umiddelbar belønning og med en deadline langt ude i fremtiden aktiverer stort set ingen af de mekanismer, en ADHD-hjerne responderer på. Til gengæld giver udsættelsen en øjeblikkelig lettelse – og noget, der belønnes med det samme, gentages. Det er derfor cirklen er så vanskelig at bryde med gode intentioner alene.

Det, der faktisk hjælper

•    Gør første skridt latterligt lille: "Åbn dokumentet og skriv overskriften" i stedet for "skriv rapporten". Modstanden sidder næsten altid i opstarten, ikke i selve arbejdet.

•    Flyt påmindelsen ud af hovedet: Når prospektiv hukommelse er en del af problemet, hjælper kalender, alarmer og synlige noter mere end beslutsomhed.

•    Gør deadline nær og konkret: Selvvalgte delfrister undervejs virker bedre end én stor slutdato langt ude i fremtiden. Prøv at dele opgaven op i små bidder.

•    Arbejd sammen med nogen: At sidde ved siden af en anden – fysisk eller over video – forankrer opmærksomheden udadtil.

•    Behandl den underliggende ADHD: Velindstillet medicin gør det for mange lettere at initiere opgaver. Forvent forbedring, ikke at problemet forsvinder.

•    Slip skammen: Selvbebrejdelse øger ubehaget ved opgaven og dermed udsættelsen. Den er ikke motiverende – den er brændstof til cirklen.

Ofte stillede spørgsmål

Er udsættelsesadfærd altid tegn på ADHD?

Nej. De fleste mennesker udskyder opgaver – det er helt normalt. Ved ADHD er mønsteret typisk gennemgribende, livslangt og forbundet med reelle konsekvenser for uddannelse, arbejde eller økonomi.

Hjælper medicin på udsættelsesadfærd?

Mange oplever, at det bliver lettere at komme i gang. Området er dog mindre undersøgt.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling med kort ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Altgassen, M., Scheres, A. og Edel, M.-A. (2019) ‘Prospective memory (partially) mediates the link between ADHD symptoms and procrastination’, ADHD Attention Deficit and Hyperactivity Disorders, 11(1), s. 59–71.

Kooij, J.J.S., Bijlenga, D., Salerno, L. et al. (2019) ‘Updated European Consensus Statement on diagnosis and treatment of adult ADHD’, European Psychiatry, 56, s. 14–34.

Niermann, H.C.M. og Scheres, A. (2014) ‘The relation between procrastination and symptoms of attention-deficit hyperactivity disorder (ADHD) in undergraduate students’, International Journal of Methods in Psychiatric Research, 23(4), s. 411–421.