ADHD og alkohol: en overset dobbeltproblematik

Der er en sammenhæng, som alt for sjældent bliver talt højt om – både i behandlingssystemet og ved middagsbordene: Mennesker med ADHD har en markant øget risiko for at udvikle et problematisk forhold til alkohol. Det er ikke et spørgsmål om svag karakter. Det er et forudsigeligt mønster med en biologisk og psykologisk logik – og netop derfor kan der gøres noget ved det.

Hvad viser forskningen?

Sammenhængen er veldokumenteret i begge retninger: Opfølgningsstudier viser, at ADHD i barndommen øger risikoen betydeligt for senere alkohol- og stofproblemer (Lee et al., 2011), og blandt mennesker i misbrugsbehandling opfylder omkring hver fjerde eller femte kriterierne for ADHD – langt flere end i baggrundsbefolkningen (van Emmerik-van Oortmerssen et al., 2012). ADHD’en er vel at mærke oftere uopdaget, når alkoholen bliver problemet.

Hvorfor hænger det sammen? Tre mekanismer

1. Selvmedicinering. Alkohol dæmper – i hvert fald på den korte bane – den indre uro, tankemylderet og rastløsheden, som mange med ADHD bærer rundt på hele dagen. "Det er det eneste tidspunkt, min hjerne er stille," som en klient formulerede det.

Problemet er, at prisen betales med renter: dårligere søvn, dårligere koncentration næste dag – og gradvis tilvænning.

2. Impulsivitet. ADHD svækker netop den "bremse", der skal sige stop efter to genstande. Beslutningen om den næste øl træffes hurtigere, end konsekvensen når at melde sig.

3. Belastningen af et ubehandlet liv. År med nederlag, kritik og følelsen af ikke at slå til skaber en mistrivsel og manglende selvværd, som alkohol kortvarigt bedøver. Jo længere ADHD’en går ubehandlet, desto mere plads får den mekanisme.

Hønen eller ægget: hvorfor udredning er afgørende

Alkohol i større mængder giver i sig selv koncentrationsbesvær, rastløshed og søvnproblemer – altså symptomer, der ligner ADHD.

Derfor kræver udredning på dette område særlig omhu: Vi skal skelne mellem, hvad alkoholen forklarer, og hvad der lå der før alkoholen – typisk ved at gå grundigt tilbage til barndommen og skoleårene, hvor mønsteret startede længe før den første genstand.

Det er præcis det, et struktureret diagnostisk interview med pårørendeoplysninger kan.

Og vigtigt: Behandles kun alkoholproblemet, men ikke den underliggende ADHD, er tilbagefaldsrisikoen høj – for grunden til at drikke er der stadig. Behandles begge dele, styrker det derimod hinanden.

Det er også derfor, at det er afgørende at vi foretager udredningen på et tidspunkt, hvor du har fået styr på din alkoholindtagelse.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg drikker for meget og har mistanke om ADHD. Hvor starter jeg?

Med en ærlig forsamtale, hvor vi kortlægger begge dele. Ved behov samarbejder jeg med misbrugsbehandling – kommunale tilbud er gratis og kræver ikke henvisning.

Kan jeg blive udredt, mens jeg stadig drikker?

Det afhænger af omfanget. Ofte kan udredningen påbegyndes, men et stort, aktivt forbrug kan sløre billedet, og så lægger vi en plan for rækkefølgen.

Må jeg drikke et enkelt glas, når jeg er i ADHD-behandling?

For de fleste er et enkelt glas ved festlige lejligheder foreneligt med behandlingen – men det skal altid afklares individuelt.

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling uden ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Lee, S.S., Humphreys, K.L., Flory, K., Liu, R. og Glass, K. (2011) ‘Prospective association of childhood attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) and substance use and abuse/dependence: a meta-analytic review’, Clinical Psychology Review, 31(3), s. 328–341.

van Emmerik-van Oortmerssen, K., van de Glind, G., van den Brink, W. et al. (2012) ‘Prevalence of attention-deficit hyperactivity disorder in substance use disorder patients: a meta-analysis and meta-regression analysis’, Drug and Alcohol Dependence, 122(1–2), s. 11–19.