ADHD og kost: hjælper omega-3, sukker og koffein?

Få emner er så fyldt med påstande som kost og ADHD. Heldigvis er området faktisk undersøgt – og tallene giver et ret klart billede. Her er, hvad forskningen viser, sorteret efter, hvor meget der reelt er belæg for.

Sukker: myten holder ikke
Forestillingen om, at sukker gør børn hyperaktive, er en af de mest velvarende myter overhovedet. Den er også en af de bedst undersøgte. En meta-analyse i JAMA fandt ingen påviselig effekt af sukker på hverken adfærd eller kognition (Wolraich, Wilson og White, 1995).
Omega-3: lille, men reel effekt
Omega-3 er det tilskud med bedst dokumentation. En meta-analyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg fandt en lille, men statistisk sikker effekt på ADHD-symptomer, med en effektstørrelse på 0,31 – og effekten hang sammen med indholdet af EPA i tilskuddet (Bloch og Qawasmi, 2011). Til sammenligning ligger centralstimulerende medicin væsentligt højere (Cortese et al., 2018).
Omega-3 er altså ikke en erstatning for behandling, men et bivirkningsfattigt supplement, som nogle har gavn af.
Farvestoffer og eliminationsdiæt
En meta-analyse fandt en effekt af eliminationsdiæter på 0,29 og af at fjerne kunstige farvestoffer på 0,18 – men sidstnævnte faldt til 0,12 efter korrektion for publikationsbias (Nigg et al., 2012). Forfatternes egen konklusion var afbalanceret: for svag til at anbefale generelt, for tydelig til helt at afvise. En lille undergruppe reagerer formentlig reelt på tilsætningsstoffer. Omfattende eliminationsdiæter bør dog kun gennemføres i samarbejde med en fagperson – og evidensen for effekt er endnu mindre formentlig hos voksne.
Koffein
Koffein er mildt centralstimulerende og virker på beslægtede mekanismer, og mange voksne med ADHD selvmedicinerer med kaffe. Evidensgrundlaget er dog spinkelt, og effekten er langt svagere end lægemidlernes. Vigtigere er, at koffein sent på dagen forværrer søvnen – og dårlig søvn forværrer ADHD-symptomer. For de fleste er det derfor mest nyttige råd at flytte kaffen til formiddagen.
Det, der faktisk betyder mest
Efter min erfaring overses det mest praktiske: at spise regelmæssigt. Centralstimulerende medicin dæmper appetitten, og mange spiser derfor for lidt i løbet af dagen – hvilket giver irritabilitet, koncentrationssvigt og træthed, som let forveksles med, at medicinen ikke virker.
Et solidt morgenmåltid før tabletten og et fast aftensmåltid, når virkningen aftager, gør ofte mere forskel end noget kosttilskud.
En vigtig bemærkning: Studierne ovenfor er overvejende udført på børn. Der findes meget lidt forskning i kostinterventioner ved voksen-ADHD, og tallene skal derfor
overføres med forsigtighed.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg erstatte medicin med omega-3?
Nej. Effekten er meget lille sammenlignet med lægemidlernes. Omega-3 kan være et supplement, ikke en erstatning.
Findes der en "ADHD-diæt"?
Nej, der findes ingen dokumenteret diæt mod ADHD. Regelmæssige måltider, tilstrækkelig søvn og motion har bedre belæg end nogen specialkost.
Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling uden ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.
Referencer
Bloch, M.H. og Qawasmi, A. (2011) ‘Omega-3 fatty acid supplementation for the treatment of children with attention-deficit/hyperactivity disorder symptomatology: systematic review and meta-analysis’, Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 50(10), s. 991–1000.
Cortese, S., Adamo, N., Del Giovane, C. et al. (2018) ‘Comparative efficacy and tolerability of medications for attention-deficit hyperactivity disorder in children, adolescents, and adults: a systematic review and network meta-analysis’, The Lancet Psychiatry, 5(9), s. 727–738.

Kommentarer