Tegn på autisme hos voksne – de mindre kendte

"Jeg har jo venner og øjenkontakt – så kan det vel ikke være autisme?"

Der er mange der tænker sådan. Men de klassiske lærebogsbeskrivelser er skrevet ud fra, hvordan autisme ser ud hos drenge i skolealderen. Hos voksne, der har haft årtier til at lære sig strategier, ser billedet markant anderledes ud. Desuden autisme er en spektrumlidelse, det vil sige at det varierer meget i graden af udfordringer i forhold til gensidig kommunikation med andre.

Ni tegn, der sjældent nævnes

1.    Udmattelse efter socialt samvær: Ikke generthed, men en slags tomhed, der kan kræve dage at komme sig over.

2.    Indøvede sociale strategier: Replikker, spørgsmål og mimik, der er forberedt på forhånd frem for spontane. Strategier om "kopiering" af andre kan være så udtalte, at andre ikke lægger mærke til det.

3.    Socialt acceptable særinteresser: Litteratur, psykologi, dyr eller mennesker – det er intensiteten, ikke selve emnet, der udgør en særinteresse.

4.    Sensorisk følsomhed: Tøjmærker, lysstofrør, baggrundslyde eller madkonsistenser, der er uudholdelige for dig og ligegyldige for andre.

5.    Behov for forudsigelighed: Ofte kamufleret som "at være velorganiseret" – indtil planer ændres pludseligt.

6.    Vanskeligheder med at aflæse egne følelser: Man mærker uro i kroppen uden at kunne sætte navn på den. En meta-analyse fandt det hos omkring halvdelen af autistiske deltagere (49,9 %) mod knap 5 % af de ikke-autistiske (Kinnaird, Stewart og Tchanturia, 2019).

7.    Bogstavelig sprogforståelse: Ironi, sarkasme, underforståede beskeder og "det siger sig selv" kræver aktiv oversættelse.

8.    Få, men meget tætte relationer: Ofte styret af den anden part.

9.    En livslang følelse af at mangle en manual i forhold til det sociale, alle andre fik udleveret.

Maskering forklarer, hvorfor det overses

Nøglebegrebet er kamuflering eller maskering: bevidste og ubevidste strategier til at skjule autistiske træk og efterligne omgivelsernes sociale adfærd. I det interviewstudie, begrebet stammer fra, beskrev 92 voksne med autisme konsekvenserne som udmattelse, angst og en truet selvopfattelse – i studiets egne ord en udpræget udmattelse på den korte bane og alvorlige følger for trivsel og selvforståelse på den lange (Hull et al., 2017).

Kamufleringen fordeler sig ikke ens. Kvinder med autisme er bedre at maskerer (Hull et al., 2020). Det er en væsentlig del af forklaringen på, at kvinder typisk diagnosticeres senere.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man have autisme og stadig være social?

Ja. Mange autistiske voksne har venner, parforhold og job. Det afgørende er ikke, om det lykkes udadtil, men hvad det koster indeni.

Er det for sent at blive udredt som voksen?

Nej. Der er ingen øvre aldersgrænse, og for mange giver diagnosen både en forklaring og et grundlag for at indrette livet, så det slider mindre.

Overvejer du en udredning? Jeg tilbyder autismeudredning af voksne med kort ventetid – i Odense eller online. Kontakt mig via kontaktformularen.

Referencer

Hull, L., Petrides, K.V., Allison, C. et al. (2017) ‘“Putting on My Best Normal”: social camouflaging in adults with autism spectrum conditions’, Journal of Autism and Developmental Disorders, 47(8), s. 2519–2534.

Hull, L., Lai, M.-C., Baron-Cohen, S. et al. (2020) ‘Gender differences in self-reported camouflaging in autistic and non-autistic adults’, Autism, 24(2), s. 352–363.

Kinnaird, E., Stewart, C. og Tchanturia, K. (2019) ‘Investigating alexithymia in autism: a systematic review and meta-analysis’, European Psychiatry, 55, s. 80–89.

Lai, M.-C. og Baron-Cohen, S. (2015) ‘Identifying the lost generation of adults with autism spectrum conditions’, The Lancet Psychiatry, 2(11), s. 1013–1027.