Er ADHD arveligt? Det siger forskningen

"Min søn er lige blevet udredt for ADHD – og jo flere spørgsmål psykologen stillede, desto mere kunne jeg genkende mig selv."

Denne situation er en af de allermest almindelige veje til voksenudredning i min klinik. Og det er ingen tilfældighed, for svaret på overskriftens spørgsmål er et klart ja: ADHD er i høj grad arveligt.

Hvor arveligt er ADHD?

ADHD er en af de mest arvelige tilstande i hele psykiatrien. Tvillinge- og familiestudier har samstemmende vist en arvelighed på omkring 70–80 % – dvs. at størstedelen af forskellen på, hvem der udvikler ADHD, kan tilskrives gener (Faraone og Larsson, 2019). Til sammenligning ligger arveligheden for fx depression væsentligt lavere.

Har en forælder ADHD, er risikoen for, at et barn også har det, derfor markant forhøjet i forhold til baggrundsbefolkningen – og omvendt: Når et barn får diagnosen, er der en reel sandsynlighed for, at en af forældrene har uopdaget ADHD.

Der findes ikke ét "ADHD-gen".

Arveligheden skyldes et samspil mellem mange almindelige genvarianter, som hver især bidrager en lille smule – moderne store genstudier har identificeret en lang række af dem (Faraone og Larsson, 2019). Derfor kan ADHD heller ikke diagnosticeres med en gentest.

Gener er ikke hele historien

At arveligheden er høj, betyder ikke, at miljøet er ligegyldigt – men miljøets rolle er ofte en anden, end folk tror. ADHD skyldes ikke opdragelse, skærmtid eller sukker. Derimod påvirker opvækstmiljøet, hvordan ADHD kommer til udtryk, hvor tidligt den opdages, og hvor store følgevirkninger den får. Struktur, forståelse og tidlig hjælp ændrer ikke generne – men de ændrer livsbanen.

Når diagnosen går i arv – og opdages baglæns

I praksis ser jeg ofte, at diagnosen "vandrer baglæns" i familier: Barnet udredes først, og undervejs genkender en forælder sit eget livsmønster – de glemte aftaler, de uafsluttede uddannelser, rastløsheden, overbliksproblemerne. For mange forældre er egen udredning en dobbelt gevinst: De får en forklaring på deres eget liv, og de bliver samtidig bedre rustet til at støtte deres barn. Et velbehandlet ADHD-hjem er den bedste ramme om et barn med ADHD.

Ofte stillede spørgsmål

Mit barn har ADHD – bør jeg selv udredes?

Hvis du kan genkende symptomerne i dit eget liv – tilbage fra din egen skoletid – er det bestemt værd at overveje. En forsamtale kan afklare, om en udredning er relevant for dig.

Springer ADHD generationer over?

Ikke systematisk. Men fordi ADHD tidligere blev overset – især hos piger og hos den "stille" uopmærksomme type – kan det se sådan ud i familier, hvor en generation aldrig blev udredt.

Kan jeg få ADHD som voksen, hvis ingen i familien har det?

ADHD opstår ikke i voksenlivet – symptomerne SKAL have været til stede siden barndommen. Men mange familiemedlemmers ADHD er aldrig blevet diagnosticeret, så "ingen i familien har det" betyder ofte reelt "ingen i familien er blevet udredt".

Har du brug for hjælp? Jeg tilbyder udredning og behandling uden ventetid – i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Faraone, S.V. og Larsson, H. (2019) ‘Genetics of attention deficit hyperactivity disorder’, Molecular Psychiatry, 24(4), s. 562–575.