Rejsningsproblemer hos yngre mænd: når årsagen er psykisk

Rejsningsproblemer forbindes ofte med ældre mænd og karsygdom – men i min klinik sidder der jævnligt mænd i 20’erne og 30’erne med præcis dette problem. Og de tror næsten alle, at de er de eneste.

Det er de langtfra: I et stort klinisk studie var omkring hver fjerde mand, der søgte hjælp for rejsningsproblemer, under 40 år (Capogrosso et al., 2013). Hos yngre mænd er årsagen oftere psykisk end fysisk – og det er faktisk godt nyt, for psykisk betingede rejsningsproblemer kan behandles effektivt.

Hvordan kan man mistænke en psykisk årsag?

Rejsning er et fint og komplekst samspil mellem nerver, blodkar, hormoner – og hjernen. Når hjernen er på overarbejde, kan den bogstaveligt talt blokere signalet. Nogle mønstre peger i retning af en psykisk (psykogen) årsag:

•      Problemet er situationsbestemt: Rejsningen fungerer fint alene eller om morgenen, men svigter sammen med en partner – eller kun i bestemte situationer.

•      Morgenrejsninger er intakte: Kroppen kan altså godt – det er konteksten, der blokerer.

•      Pludselig debut: Ofte efter en enkelt "dårlig oplevelse", en stresset periode eller starten på et nyt forhold.

•      Ung alder uden risikofaktorer: Ingen hjertekarsygdom, diabetes eller relevant medicin.

Men – og det er vigtigt – mistanke er ikke det samme som vished. En seriøs vurdering udelukker altid de kropslige årsager først: blodprøver (bl.a. stofskifte og testosteron), gennemgang af medicin (fx antidepressiva, blodtryksmedicin), alkohol- og rygevaner. Rejsningsproblemer kan i sjældne tilfælde være det første tegn på anden sygdom, og det skal tages alvorligt uanset alder (McCabe et al., 2016).

Præstationsangstens onde cirkel

Den hyppigste psykiske mekanisme hos yngre mænd er præstationsangst. Den følger næsten altid samme mønster:

•      En enkelt episode, hvor rejsningen svigter – ofte pga. træthed, alkohol eller nervøsitet

•      Næste gang er tanken der allerede inden: "Bare det nu virker"

•      Manden begynder at overvåge sig selv under sex ("spectatoring") i stedet for at mærke og nyde

•      Angst aktiverer kroppens alarmberedskab – som fysiologisk modarbejder rejsning

•      Rejsningen svigter igen, og cirklen bekræftes og forstærkes

Ofte kommer der undgåelse oveni: Man trækker sig fra intimitet, finder undskyldninger og skjuler problemet for partneren – hvilket skaber afstand og misforståelser, som forstærker presset yderligere.

Andre psykiske faktorer

•      Stress og udbrændthed: Et nervesystem i konstant alarmberedskab prioriterer ikke seksualitet.

•      Depression og angst: Begge påvirker lyst og rejsningsevne – ligesom noget antidepressiv medicin kan gøre det (læs mit indlæg om SSRI og sexlivet).

•      Urealistiske forventninger: Sammenligning med pornografiens præstationer sætter en standard, ingen krop er bygget til at leve op til på kommando.

•      Forholdets dynamik: Uløste konflikter, pres om graviditet eller manglende tryghed viser sig ofte først i soveværelset.

Hvordan behandles psykisk betingede rejsningsproblemer?

Grundig vurdering først. Vi kortlægger både krop og psyke: sygehistorie, medicin, blodprøver ved behov – og en åben samtale om, hvornår og hvordan problemet viser sig.

Sexologisk samtaleterapi. Behandlingen retter sig mod selve mekanismen: at bryde overvågningen og præstationstankegangen og genfinde den kropslige, sansende tilstedeværelse. Strukturerede metoder som autosensualitetstræning – en trinvis genopbygning af den seksuelle respons uden præstationskrav – har god effekt og kan tilrettelægges både individuelt og med partner.

Inddragelse af partneren. Når partneren forstår, hvad der sker, forsvinder mange af de misforståelser ("han er ikke tiltrukket af mig"), der holder cirklen i gang.

Medicinsk støtte i en periode. En PDE5-hæmmer (potensmiddel) kan i nogle forløb bruges midlertidigt som "sikkerhedsnet", der bryder angstcirklen – men ved psykogen årsag er målet altid, at trygheden bliver den bærende, ikke pillen.

Ofte stillede spørgsmål

Er jeg for ung til at have rejsningsproblemer?

Nej. Omkring hver fjerde mand, der søger hjælp for rejsningsproblemer, er under 40 år. Det er hverken pinligt eller unormalt – og det kan behandles.

Hvordan ved jeg, om årsagen er fysisk eller psykisk?

Det kræver en faglig vurdering, men intakte morgenrejsninger og situationsbestemte problemer peger typisk mod en psykisk mekanisme. Kropslige årsager skal dog altid udelukkes først.

Skal min partner med til samtalerne?

Det er ikke et krav, men ofte en fordel. Vi aftaler sammen, hvad der giver mening i dit forløb.

Har du brug for hjælp? Som speciallæge i psykiatri og klinisk sexolog kan jeg vurdere både de psykiske og de seksuelle aspekter i ét og samme forløb – uden ventetid, i Odense eller online. Kontakt mig via kontaktformularen, hvis du vil høre mere.

Referencer

Capogrosso, P., Colicchia, M., Ventimiglia, E. et al. (2013) ‘One patient out of four with newly diagnosed erectile dysfunction is a young man – worrisome picture from the everyday clinical practice’, The Journal of Sexual Medicine, 10(7), s. 1833–1841.

McCabe, M.P., Sharlip, I.D., Lewis, R. et al. (2016) ‘Incidence and prevalence of sexual dysfunction in men and women: a consensus statement from the Fourth International Consultation on Sexual Medicine 2015’, The Journal of Sexual Medicine, 13(2), s. 144–152.