ADHD-medicin sammenlignet: methylphenidat vs. lisdexamfetamin – virkning og bivirkninger

Når man skal i gang med medicinsk behandling af ADHD som voksen, står valget oftest mellem to typer medicin: methylphenidat (kendt som fx Ritalin, Medikinet eller Concerta) og lisdexamfetamin (Elvanse). Begge er såkaldte centralstimulerende midler, og begge er veldokumenterede og effektive. Men de virker ikke helt ens – og det rigtige valg afhænger af din situation. Som speciallæge i psykiatri med mange ADHD-forløb bag mig vil jeg her gennemgå forskellene i et forståeligt sprog.

Hvordan virker de to typer medicin?

ADHD er blandt andet forbundet med nedsat signalering af signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjernens frontallapper – de områder, der styrer opmærksomhed, planlægning og impulskontrol. Begge lægemidler øger mængden af disse signalstoffer, men på lidt forskellig måde.

•      Methylphenidat blokerer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin, så signalstofferne bliver længere i synapsen og virker kraftigere.

•      Lisdexamfetamin er et såkaldt prodrug: Det er inaktivt, indtil kroppen langsomt omdanner det til dexamfetamin. Dexamfetamin blokerer ikke kun genoptagelsen, men øger også frigivelsen af dopamin og noradrenalin (Faraone, 2018).

Fordi lisdexamfetamin først skal omdannes i kroppen, indtræder virkningen gradvist og jævnt.

Virkningsvarighed – en vigtig forskel i hverdagen

Varigheden af effekten er ofte det, der betyder mest i praksis:

•      Korttidsvirkende methylphenidat (fx almindelig Ritalin/Motiron) virker typisk 3–4 timer og skal derfor tages flere gange dagligt.

•      Depotformuleringer af methylphenidat (fx Ritalin Uno, Medikinet Retard, Concerta) virker ca. 6–12 timer afhængigt af præparatet.

•      Lisdexamfetamin (Elvanse) virker typisk 10–13 timer efter én morgendosis og dækker dermed ofte hele arbejdsdagen og det meste af aftenen.

For nogle er en lang, jævn virkning en klar fordel. For andre – fx hvis man er følsom over for påvirket nattesøvn eller nedsat appetit sidst på dagen – kan en kortere virkningstid være at foretrække, fordi den giver mere kontrol.

Hvad siger forskningen om effekten?

En stor netværksmetaanalyse i The Lancet Psychiatry sammenlignede alle ADHD-lægemidler på tværs af 133 studier. Konklusionen var, at amfetaminpræparater (herunder lisdexamfetamin) samlet set havde den største effekt på ADHD-symptomer hos voksne, mens methylphenidat havde den bedste balance mellem effekt og tolerabilitet hos børn og unge (Cortese et al., 2018).

I praksis er billedet dog individuelt: Nogle responderer bedst på methylphenidat, andre på lisdexamfetamin – og det kan ikke forudsiges på forhånd.

Alle psykiatere skal følge Medicinrådets anbefaling på området.

Se også mit blogindlæg om det.

Bivirkninger – hvad skal du være opmærksom på?

De to præparattyper har i store træk de samme mulige bivirkninger, da de virker gennem de samme signalstoffer:

•      Nedsat appetit og vægttab – ofte mest udtalt i starten

•      Indsovningsbesvær, især hvis medicinen tages sent på dagen

•      Let øget puls og blodtryk

•      Mundtørhed, hovedpine og indre uro

•      "Rebound" – kortvarig forværring af symptomer, når virkningen klinger af (mest ved korttidsvirkende præparater)

Lisdexamfetamin giver hos nogle lidt mere udtalt appetitpåvirkning og påvirkning af søvnen, netop fordi virkningen strækker sig længere ud på dagen. Til gengæld oplever mange en mere jævn virkning uden udsving.

De fleste bivirkninger er dosisafhængige og aftager ofte efter de første uger.

Det er meget individuelt hvordan man reagerer på behandlingen eller hvilke bivirkninger der opstår.

Ofte stillede spørgsmål

Bliver man afhængig af ADHD-medicin?

Ved korrekt lægelig anvendelse i terapeutiske doser er risikoen for afhængighed lav. Lisdexamfetamin er som prodrug designet med lavt misbrugspotentiale. Behandlingen følges altid tæt, og medicinen udleveres på recept med kontrol.

Hvor hurtigt mærker jeg en virkning?

Centralstimulerende medicin virker allerede fra første dosis – i modsætning til fx antidepressiv medicin eller Atomoxetin. Men det tager typisk nogle uger at finde den rette dosis og det rette præparat.

Kan jeg skifte fra det ene præparat til det andet?

Ja, det er både muligt og almindeligt. Hvis det første præparat ikke giver tilfredsstillende effekt eller giver bivirkninger, skifter vi – ofte med god effekt.

Har du brug for hjælp? Som speciallæge i psykiatri tilbyder jeg udredning og behandling af ADHD hos voksne – uden ventetid, i Odense eller online. Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen på hjemmesiden.

Referencer

Cortese, S., Adamo, N., Del Giovane, C. et al. (2018) ‘Comparative efficacy and tolerability of medications for attention-deficit hyperactivity disorder in children, adolescents, and adults: a systematic review and network meta-analysis’, The Lancet Psychiatry, 5(9), s. 727–738.

Faraone, S.V. (2018) ‘The pharmacology of amphetamine and methylphenidate: Relevance to the neurobiology of attention-deficit/hyperactivity disorder and other psychiatric comorbidities’, Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 87, s. 255–270.

Sundhedsstyrelsen (2021) National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen.