Medicinsk behandling af angst

Angst er en af de hyppigste psykiske lidelser og rammer mennesker i alle aldre. For mange er det en kæmpe lettelse at få stillet en diagnose og finde ud af, at der findes effektiv behandling. Medicin er ikke den eneste vej – men for mange er det et vigtigt hjælpemiddel, der kan gøre hverdagen mere håndterbar, mens man arbejder på at komme sig.

Denne artikel giver dig et overblik over de mest anvendte medicinske behandlinger ved angst.

Bemærk: Valg af medicin skal altid ske i samarbejde med læge. Denne tekst er alene til orientering og erstatter ikke professionel rådgivning.

Hvad sker der i hjernen ved angst?

Angst handler ikke om svaghed eller mangel på vilje. Det er en forstyrrelse i hjernens alarmsystem, hvor stoffer som serotonin, noradrenalin og GABA er ude af balance. Medicin ved angst sigter mod at genoprette denne balance – og dermed dæmpe den overdrevne alarmberedskab, som angst medfører.

1. Antidepressiva – førstevalg ved angst

Det kan virke mærkeligt, men antidepressiva er faktisk førstevalget ved de fleste angstlidelser – også når man ikke er deprimeret. De virker ved at påvirke serotoninsystemet i hjernen og har en dokumenteret effekt mod angst.

SSRI (Selektive serotonin-genoptagshæmmere)

SSRI er den mest anvendte gruppe og bruges ved generaliseret angst, socialfobi, panikangst og OCD. Eksempler er sertralin (Zoloft), escitalopram (Cipralex) og fluoxetin (Fontex).

•        Tages dagligt – ikke kun ved behov

•        Fuld effekt ses typisk efter 4–6 uger

•        Bivirkninger i opstarten: kvalme, uro, hovedpine, svimmelhed, svedtendens – disse aftager som regel, men nogle bivirkninger kan være vedvarende

•        Ikke vanedannende - du bliver ikke afhængig af medicinen

SNRI (Serotonin-noradrenalin-genoptagshæmmere)

SNRI virker på både serotonin og noradrenalin og bruges også hyppigt ved angst.

Eksempler er venlafaxin (Efexor) og duloxetin (Cymbalta).

De er som udgangspunkt mere effektiv end SSRI behandling.

•        Effektive ved alle angsttilstande

•        Kan også hjælpe ved kroniske smerter (primært duloxetin)

•        Bivirkninger ligner SSRI, men kan give mere svedtendens og påvirkning af blodtryk

2. Beroligende medicin – til kortvarig brug

Benzodiazepiner (fx Stesolid/diazepam, Oxabenz)

Benzodiazepiner virker hurtigt mod akut angst. De forstærker effekten af GABA, som er hjernens naturlige „bremse“. Men de bruges kun kortvarigt, da de giver afhængighed.

Ordination af benzodiazepiner er stærkt reguleret ved Sundhedsstyrelsen, og de bruges kun i tilfælde af hvis andre behandlingsmuligheder var uden effekt.

Hydroxyzin (Atarax)

Hydroxyzin er et antihistamin med angstdæmpende effekt. Det er ikke vanedannende og kan bruges kortvarigt ved mildere angst eller som hjælp til søvn.

•        Virker indenfor 30–60 minutter

•        Kan bruges ved behov – fx før en angstprovokerende situation

•        Bivirkninger: søvnighed, mundtørhed

3. Betablokkere – mod fysiske symptomer

Betablokkere som propranolol dæmper de fysiske symptomer på angst – fx hjertebanken, rystelser og svedtendens. De virker dog ikke på selve angstfølelsen, men kan være meget nyttige i konkrete situationer, hvor man forventer at få angst.

•        Typisk brugt situationsbestemt – fx ved eksamen eller sociale situationer

•        Ikke egnede til daglig forebyggende behandling af angst

•        Bivirkninger: lavt blodtryk, kolde hænder/fødder, træthed

4. Buspiron – et alternativ uden afhængighedsrisiko

Buspiron er et angstdæmpende middel, der ikke er vanedannende. Det bruges primært ved generaliseret angstlidelse og virker via serotonin- og dopaminsystemet.

•        Kræver 2–4 uger, før effekten mærkes

•        Velegnet ved længere behandlingsforløb uden risiko for afhængighed

•        Bivirkninger: svimmelhed, kvalme i opstarten

Angsttype og medicin hænger sammen

Ikke al angst behandles ens.

Hvad afgør, hvilken medicin du får?

Jeg vil tage højde for en række faktorer i samtalen med dig:

•        Hvilken type angst du har

•        Om du også lider af depression, søvnproblemer eller andre sygdomme

•        Eventuelle hjertekar-sygdomme eller andre helbredsproblemer

•        Tidligere erfaringer med medicin – hvad hjælper, hvad giver bivirkninger?

•        Risikoen for misbrug

Det er normalt, at det tager lidt tid at finde den rette medicin og dosering.

Medicinsk behandling kan altid kombineres med psykologbehandling, hvilket giver bedst resultat.

Medicin og terapi hænger sammen

Forskning viser, at den bedste effekt opnås, når medicin kombineres med psykologisk behandling. Medicinen kan lette byrden nok til, at du får overskud til at arbejde med dine angstmønstre. Du behøver ikke vælge – de to ting udelukker ikke hinanden.

Du er ikke alene med din angst – og der er hjælp at hente.

Kontakt mig nedenstående.