ADHD og ADD hos kvinder i overgangsalderen: særlige udfordringer, symptomer og behandling

Mange kvinder oplever, at deres ADHD- eller ADD-symptomer ændrer sig markant i 40’erne og 50’erne.

Koncentrationen svigter, overblikket forsvinder, og strategier, der plejede at virke, holder pludselig op med at fungere. For nogle bliver ADHD først tydelig – og først diagnosticeret – i netop denne periode. Det er ingen tilfældighed: overgangsalderen og ADHD er tæt forbundne via hjernens hormonsystem.

Dette indlæg gennemgår, hvorfor overgangsalderen påvirker ADHD, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, hvad der sker med ADHD-medicinen – og hvad man kan gøre.

Hvorfor påvirker overgangsalderen ADHD?

Forklaringen ligger i samspillet mellem østrogen og dopamin.

Østrogen stimulerer hjernens produktion og regulering af dopamin og serotonin – signalstoffer, der er afgørende for opmærksomhed, hukommelse, motivation og følelsesregulering (Kooij et al., 2025b; Shanmugan & Epperson, 2014). Dopamin spiller en central rolle ved ADHD, da netop dette system er underaktivt hos mennesker med ADHD.

Under perimenopausen (årene op til den sidste menstruation) falder og svinger østrogenniveauet uforudsigeligt. Når østrogen falder, falder også dopaminaktiviteten i præfrontal cortex – den del af hjernen, der styrer planlægning, impulskontrol og arbejdshukommelse (Shanmugan & Epperson, 2014).

For en kvinde med ADHD, hvis dopaminsystem i forvejen er sårbart, betyder det, at en vigtig støttepille forsvinder. Resultatet er, at ADHD-symptomerne ofte forværres betydeligt (Kooij et al., 2025b).

Det er værd at bemærke, at det sjældent er et højt eller lavt hormonniveau i sig selv, der udløser symptomer. Det er de udsving og det gradvise fald, der kendetegner perimenopausen, som skaber problemerne. Efter menopausen stabiliserer østrogen sig på et lavt niveau, og nogle kvinder oplever derfor en vis ro igen.

Særlige udfordringer for kvinder med ADHD

Forskningen på området har længe været mangelfuld, men nyere studier tegner et tydeligt billede af, at kvinder med ADHD er særligt udsatte i overgangsalderen.

Et stort befolkningsbaseret kohortestudie fra European Psychiatry undersøgte 5.392 kvinder i alderen 35-55 år. Studiet fandt, at kvinder med ADHD havde betydeligt højere samlede symptomscorer i overgangsalderen end kvinder uden ADHD (18,0 mod 13,0). Endnu mere markant: andelen med svære overgangssymptomer var næsten dobbelt så høj – 54,2 % blandt kvinder med ADHD mod 30,1 % blandt kvinder uden (Jakobsdóttir Smári et al., 2025).

Forskellen var allerstørst i aldersgruppen 35-39 år, hvilket tyder på, at perimenopausen kan begynde op til ti år tidligere hos kvinder med ADHD end gennemsnittet (Jakobsdóttir Smári et al., 2025). Det betyder, at en del kvinder rammes af denne dobbelte belastning på et tidspunkt i livet, hvor de mindst venter det.

Hertil kommer et fænomen, som mange genkender: perimenopausen kan ”afsløre” en ADHD, der hidtil har været kompenseret (ADDA, 2026). Kvinder, der gennem livet har klaret sig med struktur, kontrol og hårdt arbejde, oplever, at deres mestringsstrategier kollapser, når den hormonelle støtte forsvinder. ADHD’en har været der hele tiden – men bliver først synlig nu. Det forklarer, hvorfor en stor andel kvinder først får stillet diagnosen i 40’erne og 50’erne (ADDitude, 2025).

Symptomer – og hvorfor de er svære at adskille

En af de største udfordringer er, at symptomer på overgangsalder og symptomer på ADHD ligner hinanden til forveksling (ADDA, 2026). Begge tilstande kan give:

•       Hjernetåge og hukommelsesbesvær – svært ved at finde ord, huske aftaler og holde tråden

•       Koncentrationsbesvær og øget distraherbarhed

•       Problemer med planlægning og tidsstyring (eksekutive funktioner)

•       Følelsesmæssig ustabilitet og irritabilitet

•       Overvældelse – følelsen af, at det hele bliver for meget

•       Udsættelsesadfærd og manglende overblik

Det centrale spørgsmål – om symptomerne skyldes uerkendt ADHD eller forbigående hormonelle forandringer – kan være vanskeligt at besvare. En vigtig skelnen er tidslinjen: ADHD-symptomer er livslange og begynder i barndommen, mens overgangsrelateret hjernetåge typisk opstår senere i livet og svinger med hormonerne. En grundig udredning hos en speciallæge er ofte nødvendig for at skille tingene ad.

Hvad sker der med ADHD-medicinen?

Et af de mest praktiske spørgsmål er, hvorfor den vanlige medicin pludselig ikke ”virker” som før.

ADHD-medicin – især centralstimulerende midler som methylphenidat og lisdexamfetamin – øger dopaminniveauet i hjernen. Da østrogen normalt understøtter dopaminsystemet, kan faldende østrogen i perimenopausen betyde, at den samme dosis giver mindre effekt end tidligere (Findeis & Strauss, 2025).

Mange kvinder oplever derfor øget distraherbarhed og dårligere effekt af deres medicin midt i livet, selv om de tager præcis det samme som før.

En lille pilotundersøgelse antydede, at en mindre justering af dosis kunne modvirke effekten af lavt østrogen på både ADHD- og humørsymptomer, og der findes data, der peger på, at centralstimulerende medicin kan forbedre kognitive klager hos kvinder i overgangsalderen (Kooij, 2025a).

Det understreger, hvor vigtigt det er, at behandlingen revurderes individuelt i denne livsfase frem for at fortsætte uændret.

Det skal samtidig understreges, at forskningen i kønsspecifik effekt af ADHD-medicin fortsat er bekymrende sparsom sammenlignet med andre psykiatriske tilstande (Findeis & Strauss, 2025). Justeringer bør derfor altid ske i samråd med en læge med erfaring på området.

Hvad kan man gøre?

Selv om forskningen halter bagefter, betyder det ikke, at man er uden muligheder. Flere tilgange kan kombineres:

•       Få en grundig udredning. Hvis symptomerne er nye eller forværrede, er det vigtigt at få afklaret, om der er tale om uerkendt ADHD, overgangsalder eller begge dele. .

•       Genvurder medicinen. Dosis, præparat og timing kan justeres i takt med de hormonelle forandringer. Hvad der virkede i 30’erne, passer ikke nødvendigvis i 50’erne. For nogle kan non-stimulerende præparater være et supplement eller alternativ.

•       Overvej hormonbehandling (MHT/HRT). For en del kvinder kan menopausal hormonbehandling stabilisere østrogenniveauet og dermed både lindre overgangssymptomer og understøtte den kognitive funktion (Kooij et al., 2025b). Beslutningen skal træffes individuelt og under hensyntagen til fordele og risici sammen med egen læge eller gynækolog.

•       Styrk de basale rammer. Søvn, fysisk aktivitet, stabil kost og stresshåndtering har en uforholdsmæssigt stor effekt på både ADHD-symptomer og overgangsbesvær. Motion regulerer blodsukker, humør og fokus.

•       Brug struktur og ydre støtte. Kalendere, påmindelser, faste rutiner og eventuel coaching kan kompensere for de eksekutive funktioner, der er ekstra pressede i denne periode.

Litteratur

ADDA (2026) ADHD and perimenopause/menopause: how symptoms overlap and tips to manage. Attention Deficit Disorder Association. Tilgængelig på: https://add.org/adhd-and-perimenopause-menopause/

ADDitude (2025) Menopause, hormones, and ADHD symptoms in women: an overview samt Menopause symptoms exacerbate ADHD in women: ADDitude survey. ADDitude Magazine. Tilgængelig på: https://www.additudemag.com

Findeis, H. & Strauss, M. (2025) ‘The effects of psychostimulants in menstruating women with ADHD – a gender health gap in ADHD treatment?’, Progress in Neuro-Psychopharmacology & Biological Psychiatry, 137, 111261. doi: 10.1016/j.pnpbp.2025.111261.

Jakobsdóttir Smári, U., Valdimarsdóttir, U.A., Wynchank, D., de Jong, M., Aspelund, T., Hauksdóttir, A., Thordardóttir, E.B., Tómasson, G., Jakobsdóttir, J., Lu, D., Nevriana, A., Larsson, H., Kooij, S. & Zoëga, H. (2025) ‘Perimenopausal symptoms in women with and without ADHD: a population-based cohort study’, European Psychiatry. doi: 10.1192/j.eurpsy.2025.10101.

Kooij, J.J.S. (2025a) ‘Interrelation of hormones and adult ADHD’, Psychiatric Times. Tilgængelig på: https://www.psychiatrictimes.com/view/interrelation-of-hormones-and-adult-adhd

Kooij, J.J.S. et al. (2025b) ‘Research advances and future directions in female ADHD: the lifelong interplay of hormonal fluctuations with mood, cognition, and disease’, Frontiers in Global Women’s Health, 6, 1613628. doi: 10.3389/fgwh.2025.1613628.

Shanmugan, S. & Epperson, C.N. (2014) ‘Estrogen and the prefrontal cortex: towards a new understanding of estrogen’s effects on executive functions in the menopause transition’, Human Brain Mapping, 35(3), pp. 847-865.

Disclaimer: Dette indlæg er til generel oplysning og erstatter ikke individuel lægefaglig rådgivning. Ændringer i medicin eller hormonbehandling bør altid ske i samråd med din læge.